Regeringen forsvarer udskældt nej til at give EU-lande penge

Det er et sundt princip, at man betaler lånte penge tilbage, siger Jeppe Kofod efter kritik af sparepolitik.

Danmark har sammen med Østrig, Sverige og Holland stået på mål for sydeuropæiske tæsk de seneste dage, efter at de fire EU-lande har afvist at give gratis tilskud til de medlemslande, der er værst ramt af coronakrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Danmark har sammen med Østrig, Sverige og Holland stået på mål for sydeuropæiske tæsk de seneste dage, efter at de fire EU-lande har afvist at give »gratis penge« til de medlemslande, der er værst ramt af coronakrisen.

De fire såkaldt »sparsommelige lande« er enige i, at der skal aftales en genopretningsfond, og at den skal være stor, men de vil i stedet optage gæld, som lånes videre til trængende lande. Lån med betingelser. Ingen tilskud.

Det fremgår af et holdningspapir, som de fire lande udsendte lørdag. Uden kommentarer fra den danske regering. Men med omgående kritik fra blandt andet Italien, hvis europaminister stemplede det som »upassende.«

Nu forklarer og forsvarer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) forslaget.

»Vi er ikke uenige (med de andre EU-lande, red.) om målet. Vi skal have økonomien tilbage på sporet, og vi skal hjælpe de lande, der er hårdest ramt. Det er vi fuldstændigt enige om,« siger han.

Han kalder et fransk-tysk forslag fremlagt af præsident Emmanuel Macron og forbundskansler Angela Merkel mandag i sidste uge for »interessant og godt«.

»Nu har vi så præsenteret vores forslag til genopretningen. Det er en sund debat, der ikke går på, hvorvidt vi skal, men på hvordan vi skal hjælpe,« siger han.

Mandag har EU-Parlamentets formand, David Sassoli, langet ud over de sparsommelige. Han appellerer til deres ansvarlighed. Folk uden politiske topposter i Sydeuropa har brugt meget hårdere ord om sparebanden.

Macron og Merkel foreslår en fond på 500 milliarder euro. Det er mere end 3700 milliarder danske kroner. Nogle af disse - uvist hvor mange - gives ifølge forslaget videre som direkte tilskud.

Danmark afviser direkte tilskud. Et naturligt udfald af dette ville være, at det bliver en mellemting mellem lån og tilskud.

»Det vigtigste er, at vi får gang i økonomien igen, og at vi gør det på en måde, hvor vi stadig holder fast i sunde principper om, at når man etablerer gæld, skal man betale den tilbage igen, når muligheden er der,« siger Kofod.

Men er det et såkaldt ultimativt krav, at det skal være 100 procent lån?

»Jeg går ikke ind i det tekniske. Men jeg kan bare sige, at vi er enige om, at oprette en genopretningsfond oven i de 4000 milliarder, som vi allerede har afsat oven i det flerårige budget. Og så vil vi gerne finde en løsning, der er fair for alle parter,« siger ministeren.

Omfanget af fondsforslaget på 500 milliarder euro vil udenrigsministeren ikke direkte bekræfte opbakning til. Men regeringen er klar til at "bruge rigtig mange penge", og det "skal være noget, der batter".

Mener du, at den fransk-tyske fond på 500 milliarder euro er stor eller lille?

»Det er et stort og godt forslag,« siger Kofod.

Han understreger, at Danmark ud over krav om grøn omstilling og digitalisering, som Macron og Merkel nævner, også kræver, at tildeling af midler kobles til overholdelse af retsstatsprincipper.

I forbindelse med EU's nyligt aftalte lønkompensationsordning (Sure) stilles der garantier via EU-budgettet, og dermed i sidste ende af EU-landene, for lån, der gives til medlemslandene.

Tænker I en model, hvor Danmark og andre EU-lande stiller garantier for disse lån i genopretningsfonden?

»Nu skal vi først se det reviderede forslag fra EU-Kommissionen. Så kan vi tage debatten derfra på, hvordan vi gør,« siger Kofod.

Anerkender du, at det er et vigtigt spørgsmål, at står man i den situation, at et EU-land ikke kan betale tilbage, så bliver det aktuelt, hvem der sikrer de lån?

»Det er vigtigt at finde gode svar på de ting i fællesskab - og på den bekymring, der er for de lande, der i forvejen har en høj gæld,« siger Kofod.

EU-Kommissionen fremsætter onsdag sit forslag til genopretningsfonden og et nyt udspil til EUs næste langtidsbudget i lyset af coronakrisen.

/ritzau/