Den danske grænselukning for næsten alle, der ikke har dansk statsborgerskab, bopæl, arbejde eller anden væsentlig tilknytning til Kongeriget, er det måske mest vidtgående indgreb for at inddæmme og afbøde corona-smittens udbredelse i Danmark hidtil.
Men indgrebet er alene en »politisk beslutning« og ikke baseret på sundhedsfaglige anbefalinger, fortalte Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, på et pressemøde lørdag, to timer efter at grænserne lukkede.