Regeringen dikterer besparelser på uddannelsers markedsføring – men vil selv bruge millioner på klimareklame

For få dage siden bebudede statsminister Mette Frederiksen (S) og regeringen store besparelser på gymnasielle og videregående uddannelsesinsitutioners markedsføring.

Det skete med begrundelsen, at det er en dårlig idé for uddannelsesstederne at bruge penge på reklame, og derfor kan man med fordel hente 550 millioner kroner og bruge dem på regeringens profilerede politireform.

»Det er besparelse på reklamer. Og vi mener ikke, der er nogen idé i, at der bruges millioner af kroner på reklamer. Så er pengene da bedre givet ud andre steder,« skrev undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil på Twitter ifølge Politiken.

Til gengæld mener regeringen, at det er både nødvendigt og en god idé at reklamere for Danmarks grønne indsats.

Det fremgår af udspillet til finansloven, som finansminister Nicolai Wammen (S) præsenterede mandag. Her er der nemlig afsat 10,5 millioner kroner over de kommende år til et offentligt-privat partnerskab ved navn State of Green. Millionerne skal gøre det muligt at markedsføre og reklamere for »Danmark som en grøn nation«, fremgår det af udspillet til finansloven.

Der er imidlertid ingen modsætning mellem de to politiske prioriteringer, fastslår Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen. Ja, faktisk giver det »nul mening« at sammenligne de to ting.

Hvad går State of Green ud på?
»Det handler om, at vi er førende inden for en lang række grønne teknologier som vandrensning og vind for at nævne et par stykker. Hvis de initiativer, vi tager i Danmark, ikke kun skal gøre en forskel for klimaet, men også skal gøre en forskel i forhold til at skabe job i Danmark, skal vi ud over rampen med de initiativer og sikre, at verden har et kendskab til dem. Når vi bruger 750 millioner kroner mere på grøn forskning, skal vi sikre, at den forskning kommer ud og bliver brugt. Vi kan gøre en forskel herhjemme ved at gå forrest, men dét, der gør den største forskel, er, hvis vores teknologier bliver eksporteret til de store udledere rundt om i verden.«

Det logiske spørgsmål er, hvorfor ikke bare gøre noget for klimaet frem for at bruge penge på at fortælle om, hvad man gør eller kan gøre for klimaet?
»Jamen, det beløb, vi bruger til at fortælle og markedsføre, er jo markant, markant mindre end det, vi laver klimaindsatser for. Men jeg synes, det er vigtigt, at det er der. Vi arbejder intensivt med at lave den grønne omstilling. Det er fornuftigt, men skal den for alvor have en effekt, skal resten af verden gøre ligesom Danmark. Derfor skal der også bruges midler og energi på at markedsføre.«

Så det er vigtigt at fortælle, hvad man er god til?
»Det er åbenlyst vigtigt. Det er vigtigt at være god og blive endnu bedre. Og så er det vigtigt at bruge midler på at markedsføre, så vores løsninger kan skabe grønne job i Danmark og gøre en forskel ude i verden.«

»En helt, helt usaglig og irrelevant sammenligning«

Grunden til, at jeg spørger, er den, at alt det, du siger om vigtigheden af at kunne fortælle om klimaindsats, har regeringen sagt, ikke er vigtigt, når det handler om landets uddannelsesinstitutioner, der ikke skal have penge til at markedsføre, hvad de er gode til. Er det ikke udtryk for en dobbelt standard?
»Det synes jeg er en helt, helt usaglig og irrelevant sammenligning.«

Hvorfor?
»Udfordringen for særligt vores ungdomsuddannelser er, at mange af de store institutioner i byerne bruger ganske mange penge på markedsføring, og det er penge, som bedre kan bruges på at forbedre skolegangen. Det betyder også, at mange unge fra yderområder bliver fanget ind til de store byer, og det underminerer vores mulighed for at lave gode uddannelsesinstitutioner i hele landet. Det er problematikker, der overhovedet ikke knytter sig til det forhold, at vi bruger midler på at promovere Danmark omkring grønne løsninger.«

Men skolerne mener jo på samme måde ikke, at de bruger flere penge, end det er nødvendigt for at fortælle, hvad de er gode til?
»Det er en politisk vurdering, hvordan vi synes, at skatteydernes penge i sidste ende skal bruges. Og vi mener, der skal bruges færre penge på at lave biografreklamer for penge, der burde gå til at drive gode skoler.«

Når skolerne bruger penge på deres markedsføring frem for bedre skoler, så er det forkert, men når regeringen bruger penge på at markedsføre Danmark på klimaområdet i stedet for at bruge pengene på klimaet, så er det rigtigt?
»Det er to fuldstændigt forskellige situationer, så sammenligningen, mener jeg, giver nul mening. Det giver god mening, at et land promoverer grønne løsninger for at skabe nye arbejdspladser og for at sikre, at andre større udledere laver deres reduktioner. Når skoler bruger midler, der kunne være gået til undervisning, til at tage elever fra andre ungdomsuddannelser, giver det dårlig mening. Det er to helt forskellige situationer.«

Du kan ikke finde bedre måder at bruge de 10,5 millioner kroner på?
»10,5 millioner kroner i forhold til, hvad vi bruger på den grønne omstilling, er et beskedent beløb, og jeg mener, det er et klogt beløb at bruge.«

Flere partier har kritiseret regeringen for at mangle reelle grønne initiativer i finansloven.

Samtidig har flere af Folketingets partier kritseret regeringens planer om at finansiere en politireform gennem besparelser på uddannelsesområdet, og de Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, har kaldt de bebudede besparelser for en »kæmpe ommer«.