Regeringen beskyldes for nøl i sager om hvidvask

Finanstilsynet pegede allerede i juni på, at danske banker var for dårlige til at håndtere hvidvask. Daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) lovede handling, men siden er der sket alt for lidt, mener DF, S, R og SF.

Arkivfoto. Finanstilsynet pegede allerede i juni på, at danske banker var for dårlige til at håndtere hvidvask. Daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V) lovede handling, men siden er der sket alt for lidt, mener DF, S, R og SF. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

Det vakte harme og løfter om politisk handling, da nyheden om en politianmeldelse af storbanken Nordea brød ud midt under det politiske folkemøde i juni sidste år.

Finanstilsynet havde allerede i marts 2016 anmeldt Danske Bank for hvidvask, og sagerne faldt sammen med lækket af Panama-papirerne, der afslørede flere bankers medvirken til at placere penge i skattely.

»Det kan ikke nytte noget, at vi sender danske soldater ud for at bekæmpe Islamisk Stat og andre terrororganisationer, hvis vi så ikke har styr på, hvordan de bliver finansieret,« sagde daværende erhvervsminister Troels Lund Poulsen (V).

19. juni 2016 modtog han en statusrapport fra Finanstilsynet, der viste, at danske bankers håndtering af hvidvask var langt fra tilfredsstillende. Samme dag holdt han sammen med skatteministeren et pressemøde, hvor der tegnede sig et politisk flertal for at handle hurtigt på de nye oplysninger.

De ville se nærmere på et skærpet ledelsesansvar og højere bødestraffe til bankerne – det skulle diskuteres i den finansielle forligskreds, som ud over V, LA og K består af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF og De Radikale.

Men der kom aldrig noget udspil fra regeringen, og partierne er ikke før nu blevet indkaldt til de forventede forhandlinger. Sådan lyder kritikken fra flere ordførere i forligskredsen.

De undrer sig over, hvorfor ministrene ikke har handlet hurtigere – og understreger, at Berlingskes afsløringer i sidste uge om, at godt syv mia. kr. er ført gennem danske banker i skattely, nu må få dem i arbejdstøjet.

»Man har ikke fulgt op på de ting, som erhvervsministeren dengang sagde, at han ville gøre. Og det er jeg selvfølgelig skuffet over, for de eksempler vi så allerede tilbage i juni måned, var jo grove og alarmerende,« siger DFs erhvervsordfører Hans Kristian Skibby.

Også de Radikale, SF og Socialdemokratiet forholder sig kritisk til, at regeringen endnu ikke har skærpet straffen over for bankerne.

»Advarselslamperne har hængt som en festguirlande og blinket løs i ministerkontoret. Jeg forstår ikke, hvordan man har kunnet undgå at handle på det,« siger formanden for Folketingets Erhvervsudvalg, Morten Bødskov (S).

Stadigt flere alvorlige problemer

I 2015 kom SØIK – også kaldet Bagmandspolitiet – med en risikovurdering, der anslog et potentiale for hvidvaskning i Danmark på hele 20,6 mia. kr. årligt. Antallet af underretninger til SØIKs hvidvasksekretariat er samtidig steget kraftigt fra 2.315 i 2010 til 15.619 i 2015. For politikerne er det en advarsel om, at der er store problemer, som først nu er ved at blive endevendt.

»Vi har de sidste ti år set stadig flere forsøg på at placere penge i skattely, forsøg på at omgå skatteregler, kreativ skattetænkning og økonomisk kriminalitet som hvidvask af penge. Der er stadig alvorlige problemer inden for visse dele af banksektoren,« siger Morten Bødskov.

I maj sidste år stemte et bredt flertal i Folketinget for, at omfanget af skattely og bankernes rolle skulle afdækkes hurtigt, så der kunne drøftes nye politiske tiltag. Men først nu – i slutningen af marts 2017 – er partierne blevet indkaldt til reelle forhandlinger, og det er ifølge ordførerne ikke godt nok.

»Når en minister står og siger, at han vil tage initiativ til nogle nye tiltag, skal han da også gøre det. Det er jo regeringen, der har initiativretten, og den skulle de for længst have udnyttet i den her sag,« siger Hans Kristian Skibby.

SF peger ligeledes på en ekstremt langsom proces, mens de Radikale mener, at regeringen har »forfinet kunsten at skynde sig langsomt«.

Erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) skriver i en mail, at regeringen har haft »meget fokus« på området siden i sommer.

Der er bl.a. kommet en bedre udveksling af informationer mellem Skat og Finanstilsynet – og Skat har gennemgået datamaterialet fra Panama-papirerne for at »sikre en ordentlig og velfunderet beslutning«, lyder det.

Samtidig peger han på et nyt EU-direktiv, som siden efteråret har været på vej til at blive indført i Danmark.

Ifølge juraprofessor på CBS, Søren Friis Hansen, vil direktivet give bedre muligheder for både at stille den enkelte leder og bankrådgiver til ansvar, ligesom det vil stille langt større krav til bankerne om at kontrollere, hvem der reelt ejer de selskaber, de har som kunder.

»Det er de mest omfattende stramninger, der er sket i min tid,« siger professoren.

EU-direktivet kan dog ikke bruges som undskyldning for, at regeringen endnu ikke har leveret det, de lagde op til, mener ordførerne. DF og S understreger, at der også ser ud til at mangle ressourcer til at løfte opgaven hos Skat, Finanstilsynet og SØIK.

Det samme viste et lækket rapportudkast fra de internationale finansmyndigheder FATF ifølge erhvervsmediet Finans i januar.

I rapporten, som Erhvervsministeriet fortsat arbejder med, blev Danmarks indsats mod hvidvask sammenlignet med indsatsen i lande som Bangladesh og Honduras.

»Vi skal se på nye tiltag på både skatteområdet, erhvervsområdet og justitsområdet,« siger Morten Bødskov, som forventer, at regeringen lægger op til en samlet strategi, når der er møde torsdag.