Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Når regeringen i morgen fremlægger sit udspil til en finanslov for næste år, vil den lægge op til helt at afskaffe den såkaldte NOx-afgift, der koster dyrt for danske virksomheder, som udleder de miljøskadelige NOx-partikler ved afbrænding af brændsel.
Afgiften, som blev kraftigt forøget under den tidligere regering, er blevet kritiseret for at påføre industrivirksomheder alt for store byrder i forhold til de miljøgevinster, den højere afgift medfører,
Afgiften vil blive afskaffet med virkning fra 1. juli 2016, og regeringen afsætter derfor 240 mio. kr. til formålet allerede næste år.
Initiativet er en del af regeringens finanslovsudspil, som her til aften sendt til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg.
Berlingske erfarer, at der i udspillet samlet set er besparelser på 6,6 mia. kr., som kan bruges til nye initiativer.
Og afskaffelsen af NOx-afgiften er ikke det eneste initiativ for dansk erhvervsliv, som regeringen har med i sit udspil.
Regeringen lægger således også op til at bruge 180 mio. kr. næste år på at afskaffe reklameafgiften, ligesom den vil bruge 570 mio. kr. på en såkaldt erhvervsbeskatningsreform, der blandt andet skal gøre det lettere at overdrage virksomheder til erhvervsdrivende fonde i forbindelse med generationsskifte.
Derudover vil regeringen bruge 600 mio. kr. på at genindføre den såkaldte formueskattekurs, som giver lempelige skatteforhold i forbindelse med overdragelse af aktier. Formueskattekursen blev ellers afskaffet af den tidligere regering.
Endelig vil regeringen afsætte 40 mio. kr. til en øget eksport- og erhvervsindsats.