Regeringen åbner for, at en folkeafstemning om retsforbeholdet kan blive udskrevet i denne valgperiode.

Det fortæller udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) under et interview med Politiken.

- Jeg vrider ikke det her længere end til at sige, at det her i hvert fald er en regering, der sætter en proces i gang, som logisk set godt kunne føre til, at man kommer til at forholde sig til, om der skal være en folkeafstemning, siger han.

Meldingen falder fredag eftermiddag som led i et bredt interview med Lars Løkke Rasmussen efter regeringsdannelsen. Men Politiken udgiver det tirsdag aften.

I regeringsgrundlaget for den nye firepartiregering er et afsnit om grænseoverskridende kriminalitet, hvori det hedder, at det skal undersøges "om Europol-aftalen er tilstrækkelig".

Europol-aftalen blev indgået med EU-systemet efter den danske befolknings nej til at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning ved en folkeafstemning i 2015.

Dengang var Løkke selv statsminister for Venstre, inden han forlod partiet. Hvis det kommer til en ny afstemning, vil det i så fald være anden gang, at Løkke forsøger sig.

Tilvalgsordningen, som blev forhandlet hjem efter vælgernes nej, betyder, at Danmark selv kan bestemme fra sag til sag, hvilket samarbejde man vil deltage i.

Men eksempelvis også at dansk politi ikke får direkte adgang til Europols databaser, men skal kontakte en dansktalende medarbejder hos det europæiske politisamarbejde.

- Det baserer sig på den gamle parallelaftale, som jeg selv har forhandlet hjem. Allerede da jeg forhandlede den, vidste jeg godt, at den risikerede at ruste over tid i takt med den digitale udvikling, siger Løkke.

Han fortæller, at der er "tanker i Europa om at forstærke det grænseoverskridende kriminalitetssamarbejde inden for det overstatslige område".

Hvis tankerne fører til en ny og fremtidig form for samarbejde, hvor Danmark på grund af retsforbeholdet står endnu dårligere end andre lande, lufter Løkke tanken om at stemme om forbeholdet.

Retsforbeholdet betyder, at Danmark står uden for det overstatslige EU-samarbejde inden for retlige og indre anliggender.

Det indebærer, at Danmark ikke deltager i fælles regler om politi, civilret og strafferet, og at der ikke afgives suverænitet på disse områder.

/ritzau/