Det er en ubehagelig spiseseddel, de socialdemokratiske ledere og fagbevægelsens top præsenteres for, når de i dag mødes i Oslo for at diskutere den nordiske velfærdsmodels fremtid. De nordiske socialdemokrater i samarbejdet SAMAK har bedt et 13 mand stort forskerhold svare på, hvordan den nordiske velfærdsmodel ser ud i 2030. Det er der kommet rapporten »Forvitring eller fornyelse i Norden frem mod 2030« ud af.

Hvis ikke de nordiske velfærdssamfund om et årti eller to skal ligne resten af Europa, skal der gang i omfattende velfærdsreformer. Rapporten konkluderer, at der skal »kraftfulde politiske greb« til for at opretholde den nordiske velfærdsmodel, som ellers er berømmet i hele verden og i de nordiske lande nyder bred politisk opbakning.

Nødvendigt med kraftige reformer

Hvis udviklingen fortsætter i hele Norden som i det land, der har klaret sig dårligst, så vil andelen af personer i arbejde og uligheden være omtrent som i Frankrig i 2030. »Den nordiske model kan forvitre, og de nordiske særtræk svækkes,« konkluderer forskerne.

Spørgsmålet er, om de socialdemokratiske ledere, hvoraf to er statsministre – danske Helle Thorning-Schmidt og svenske Stefan Löfven – er parate til at gennemføre de kraftfulde reformer, der skal til. Og om de kan skaffe politisk flertal for dem. Et særligt udviklingstræk i Norden fra 1990-2014 er nemlig, at Socialdemokraterne står svagere i alle de nordiske lande, og at blokkene er under nedbrydning af hurtigere, flygtige vælgervandringer, hedder det i rapporten. Udfordringerne falder i seks kategorier.

- Produktiviteten er for lav sammenlignet med andre lande, og andelen af personer i arbejde i forhold til arbejdsstyrken er lavere end for 25 år siden. Ledigheden i Norden er desuden højere end i Storbritannien og Tyskland.

- De nordiske lande er kendt for bedre arbejdsmiljø og job af høj kvalitet sammenlignet med andre lande. Men også det er under pres, fastslår forskerne bag rapporten. I alle fem lande er der pres på de laveste lønninger og større lønforskelle, ringere arbejdsmiljø og større udstødning fra arbejdsmarkedet. En udvikling, der er forstærket med indvandringen af arbejdskraft fra de nye EU-lande.

- Andelen af ansatte, som er medlem af en fagforening – et vigtigt element i den nordiske arbejdsmarkedsmodel – falder kontinuerligt.

- Selv om de nordiske lande er blandt de bedste i verden til det, er der tydelige problemer med at integrere ældre mennesker og især indvandrere på arbejdsmarkedet. Hverken indsatsen for at aktivere ledige eller integrere indvandrere har givet de ønskede resultater, fastslår rapporten.

- De nordiske lande har betydelige udfordringer med at styre den offentlige service og kontrollere de private aktører, som leverer ydelser. Stigende forventninger til den offentlige service og slunkne kasser har fået regeringerne i alle lande til at gennemføre omfattende fornyelse, men resultaterne er oftest tvivlsomme.

- Endelig er den høje grad af lighed, som har kendetegnet de nordiske velfærdssamfund, på retur. Uligheden stiger mere i Norden end i sammenlignelige europæiske lande. Gruppen med meget lave indkomster blandt især indvandrere stiger. Det samme gør antallet af velhavende med store kapitalindkomster.

Rapporten offentliggøres i dag og diskuteres i dag og i morgen i Oslo.