Der tegner sig et flertal i Folketinget for at gøre det muligt for personer under 18 år at foretage et såkaldt juridisk kønsskifte, hvor ens cpr-nummer ændres.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Flertallet modtages positivt hos Red Barnet, der dog understreger, at aldersgrænsen ikke bør sættes for lavt.

»Vi er positive i forhold til at sænke grænsen. Men vi kan samtidig se en problematik i, hvornår man som barn er selvstændig og moden nok til at træffe den beslutning«, siger Kuno Sørensen, psykolog hos Red Barnet, til Ritzau.

En af fortalerne for at sænke aldersgrænsen for, hvornår man i Danmark kan få juridisk kønsskifte, er Enhedslistens ligestillingsordfører, Mai Villadsen.

Hun fortæller til Kristeligt Dagblad, at hun finder det "interessant" at se nærmere på den norske model. Men Enhedslisten har ikke lagt sig fast på en aldersgrænse.

I Norge kan børn ned til seks år få juridisk kønsskifte. Men det er alt for tidligt, mener Kuno Sørensen.

»Hvilket køn man er, handler både om det seksuelle, men også kønsopfattelse. Og kombinationen af de to mener vi, at man først kan forholde sig til, når man er omkring 15 år.«

»15 år er samtidig den seksuelle lavalder, og det er her, at puberteten og voksenseksualiteten begynder at sætte ind. Og den kan eventuelt have indflydelse på den identitet og selvopfattelse, som barnet måske har gået med på et tidligere tidspunkt.«

»Samtidig regnes man som 15-årig for at være mere selvstændig og moden, end man er som 10 eller 12 år,« siger han.

Der blev sidste år af den daværende regering nedsat et udvalg, der skulle undersøge, hvorvidt det bør være muligt for personer under 18 år at foretage et juridisk kønsskifte.

Udvalget har endnu ikke afsluttet sit arbejde. Alligevel melder Socialdemokratiet, Venstre, Enhedslisten og De Radikale sig positive over for at sænke aldersgrænsen.

Men i stedet for at fokusere på juridisk kønsskifte for børn og unge under 15 år, bør man fokusere på at nedbryde stereotyper, mener Kuno Sørensen.

»Som barn er man slet ikke bevidst om det offentlige omkring en. Derfor lægger vi mere vægt på, at det handler om den åbenhed og tolerance, som barnet bliver mødt med i forhold til at udtrykke sig i modsætning til det biologiske køn, barnet har.«

»Den åbenhed giver barnet plads til at afprøve, om det nu er sådan eller sådan med mig,« siger psykologen.

En tolerant tilgang til, hvordan barnet for eksempel klæder og opfører sig, vil muliggøre, at barnet kan udforske forskellige kønsidentiteter i barndommen.

På den måde vil barnet være langt mere afklaret omkring sin kønsidentitet i puberteten, uddyber Kuno Sørensen.

/ritzau/