Rapport: ikkevestlige indvandrere koster 33 milliarder årligt

Dårlig integration er for dyrt, siger finansministeren om regning for ikkevestlig indvandring de næste 82 år.

Venstres gruppemøde - 20180509
Bliver vi ikke bedre til at få ikke-vestlige indvandrere i beskæftigelse vil der lægge en regning til samfundet, siger finansminister Kristian Jensen (V). Scanpix/Liselotte Sabroe/arkiv Fold sammen
Læs mere

København. Den årlige regning for ikkevestlig indvandring tegner ikke til at blive mindre de næste mange år.

Det fremgår af en fremskrivning fra Finansministeriet, der går helt frem til år 2100.

Den viser, at ikkevestlige indvandrere og efterkommere medfører en varig nettoudgift for den offentlige pengekasse på cirka 33 milliarder kroner om året.

Det skyldes i høj grad en lav beskæftigelsesgrad, vurderer finansminister Kristian Jensen (V).

Rapporten vidner ifølge ministeren om, at det er dyrt for Danmark, at vi har en dårlig integration.

- Når for mange ikkevestlige indvandrere og efterkommere ikke kommer i beskæftigelse, så ender de med at blive en udgift for samfundet i stedet for at blive en indtægt.

- Opgaven foran os - den ligger i at få flyttet folk fra offentlig forsørgelse, ind i beskæftigelse, for så ved vi, at vi forbedrer dansk økonomi, siger han.

På den anden side står indvandrere fra vestlige lande og deres efterkommere til at give en varig nettoindtægt på op mod 15 milliarder.

Men skal tallene holde stik, kræver det visse forudsætninger. Blandt andet at beskæftigelsesgraden skal fortsætte som i dag.

Bliver forskellen i beskæftigelsen for personer af ikkevestlig oprindelse til tilsvarende personer af dansk oprindelse reduceret med 20 procent, vil den varige nettoudgift reduceres med seks milliarder kroner.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Finansministeriet. Og der er grund til at være optimistisk, vurderer ministeren.

- I løbet af få år har det faktisk lykkedes os at få langt flere flygtninge og familiesammenførte ind på arbejdsmarkedet, siger han.

Når man ser på en fremskrivning frem til 2100, er tallene selvfølgelig forbundet med usikkerhed, erkender Kristian Jensen.

- Men omvendt er det også sådan, at hvis vi kigger på de niveauer, vi har nu, og den evne, vi har til at få folk i beskæftigelse og fremskrive den, i takt med at folk de bliver ældre og ældre, så vil vi stå med en stor regning.

- Bliver vi ikke bedre til at få folk i beskæftigelse, så er det den regning, der vil lægge på det danske samfund, siger finansministeren.

/ritzau/