Radikale vil have regering med partier i nationalt kompromis

De Radikales nyudnævnte politiske leder vil have regering med bred opbakning til at løse sundhedsudfordringer.

Ifølge De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard, der skal ind til forhandlingerne som den første tirsdag, er netop udfordringerne på sundhedsområdet nærmest symbolet på nødvendigheden af en bred regering. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Folketingets partier har været forbeholdne med at sætte bogstaver på deres ønskeregering efter valget i sidste uge.

De Radikale derimod toner rent flag. Partiet håber og kæmper for, at en kommende regering bliver bred.

Den skal helst bestå af partierne bag det Nationale Kompromis, siger politisk leder Martin Lidegaard (R).

»Jeg tror, at det er både muligt og realistisk. Men lad os være ærlige at sige, at det her er nyt land for os alle,« siger Lidegaard efter et møde på Marienborg med blandt andre fungerende statsminister Mette Frederiksen.

Lidegaard understreger, at han mener en regering bestående af disse partier og ikke blot en smallere regering støttet af disse.

De fem partier bag Det Nationale Kompromis fra marts 2022 er SF, Socialdemokratiet, De Radikale, Venstre og De Konservative.

Tidligere har De Radikale spillet ud med et ønske om et nationalt kompromis for unges trivsel.

Unges trivsel specifikt og sundhed generelt var på programmet for mødet tirsdag på Marienborg.

De Radikales politiske leder mener, at de store udfordringer på sundhedsområdet beviser vigtigheden af at få en bred regering. Fordi det også handler om det lange perspektiv.

»Om det så er forebyggelse, psykiatri eller tiltrækning af flere medarbejdere. Det er ikke noget, vi kan fikse i morgen. Det kræver, at vi laver en plan, der rækker ti år frem i hvert fald.«

»Det kræver tid og bredde i beslutningerne. Det er en af grundene til, at vi håber på en bred regering,« siger Lidegaard.

De Radikale understregede også efter mødet, at de ønsker en »differentieret behandlingsgaranti« for derigennem at lette presset på sundhedsvæsnet.

Socialdemokratiet og Moderaterne gik lige som De Radikale til valg på at få dannet en bred regering.

Ikke mindst Moderaternes politiske leder, Lars Løkke Rasmussen, har talt for en gennemgribende omlægning af sundhedsområdet.

Det var De Radikale selv, der udløste valget, ved at kræve af statsminister Mette Frederiksen (S), at hun skulle udskrive valg senest i forbindelse med Folketingets åbning i oktober.

De Radikale havde mistet tilliden til statsministeren på grund af hendes håndtering af Minksagen. Alligevel pegede partiet på Mette Frederiksen som partiets foretrukne statsministerkandidat ved valget.

En af helt store knuder i forholdet mellem De Radikale og Socialdemokratiet de seneste år har været udlændingepolitikken.

Især Socialdemokratiets ønske om et modtagecenter i Rwanda har været uspiselig for De Radikale.

Men det ser Martin Lidegaard, der overtog posten som politisk leder i R fra Sofie Carsten Nielsen umiddelbart efter valget i sidste uge, ikke som en uoverstigelig udfordring. Han siger, at det skal de nok finde en løsning på.

»Vi går ind i det med et åbent sind. Den landingsbane skal vi nok finde,« siger han.

De Radikale har tidligere talt om, at den socialdemokratiske idé om et modtagecenter kunne blive spiselig, hvis det kunne gennemføres som et europæisk projekt.

/ritzau/