Radikale har intet imod rævekager - i princippet

Tre fjerdedele af de radikale vælgere siger i en ny Gallup, at det er helt i orden at indgå aftaler med politiske modstandere for at få borgmesterposter. DFere er langt mere skeptiske.

Klaus Bondam har fået stærk kritik for sin konstitueringsaftale med  DF (og Venstre), men radikale vælgere siger selv, at de intet har imod politiske alliancer på tværs af partiskel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld Navntoft

Kritikken er hård mod Klaus Bondam, som har lavet en aftale med Dansk Folkeparti for at sikre sig selv en borgmesterpost. Men spørger man det radikale venstres vælgere generelt, mener et klart flertal, at det er helt i orden for kommunalpolitikere at lave aftaler på tværs af traditionelle partialliancer.

Det viser en Gallup-måling foretaget på valgdagen. Her står det klart, at radikale vælger er dem, som er mest stemt for at man laver alliancer med sine politiske modstandere.

74 procent af de vælgere, der stemte på de Radikale, siger god for at samarbejde på tværs, mens for eksempel kun 44 procent af Dansk Folkepartis vælgere bifalder aftaler på tværs.

På den ene side...

- Det fortæller meget om de radikale, siger Rasmus Jønsson, ekstern lektor på RUC. '

- Partiet er vant til at arbejde til begge sider, så derfor er vælgerne generelt positiv for at samarbejde på tværs af partigrænser, også når det gælder fordeling af borgmesterposter. Målingen indikerer meget godt den historik partiet har med at arbejde til begge sider og flytte sig efter magten.

- Men der kommer alligevel noget af en signalforvirring, når  Klaus Bondam har kørt valgkamp på, at han ville bekæmpe Dansk Folkepartis indflydelse, og mange har helt sikkert stemt på ham af den grund, mener Rasmus Jønsson og tilføjer:

- Det virker som om, det rumler meget hos de radikale for tiden

Mænd mere positive

Hos de konservative vælgere er der også stor tilslutning for at lave aftaler om borgmesterposter på tværs af partigrænser. Hele 59 pct. syntes det er i orden, dernæst følger SFs vælgere med 58 pct. tilslutning.

Det er primært mænd, der siger o.k. til fordeling af posterne. 57 pct. siger ja, mod 46 pct. af de kvindelige vælgere.

Se fordelingen her: