Radikale forlader politiforhandlinger

Radikale Venstre går fra forhandlingerne om aftale om politiets økonomi. Grænsekontrol bliver et centralt spørgsmål i slutspurten i forhandlingerne.

Sofie Carsten Nielsen og De Radikale har forladt forhandlingerne om en ny flerårsaftale for politiet i Finansministeriet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Løvgreen Bojesen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De Radikale forlader forhandlingerne om aftale om politiets og anklagemyndighedens økonomi i 2016-2019, fordi partiet ikke vil finansiere "flere betjente og toldere med færre studenter og lukkede erhvervsuddannelser", lyder det fra Sofie Carsten Nielsen (R).

”Vi er helt enige i, at vi skal fremtidssikre dansk politi. De skal kunne udføre deres opgaver. Men vi er helt uenige i, at pengene skal hentes fra erhvervsuddannelserne, gymnasierne og handelsskolerne. Det er en kortsigtet og elendig prioritering,” siger hun.

Sofie Carsten Nielsen påpeger, at partiet  har peget på flere andre kilder til finansieringen - men det ikke er blevet accepteret.

”Vi har været med til at gøre aftalen bedre undervejs i forhandlingerne. Både med den forebyggende indsats i de udsatte boligområder og med at fortsætte moderniseringen af politiet, så det bliver faglighed og ledelse, der driver arbejdet, ikke ligegyldige proceskrav. Men vi kan ikke leve med, at vores uddannelser skal betale for gildet."

Aftalen om politiets fremtidige økonomi har været ventet i dagevis, men de tilbageværende partier i forhandlingerne om et kommende politiforlig har ikke kunne nå til enighed.

Selv om der er bred politisk enighed om ekstra betjente, har der ikke blandt partierne været enighed om, hvor mange flere politifolk skal der til, og heller ikke hvor pengene skulle komme fra. Politiforbundet har givet udtryk for, at den nuværende styrke på cirka 10.500 betjente skal øges med mindst 1.500. Det er på tale at afkorte politiuddannelsen for at få nyuddannet politi hurtigere på gaden.

Et stort spørgsmål undervejs i forhandlingerne i forhandlingerne, hvor meget politiet selv kan bidrage til at skabe flere betjente ved at arbejde på en mere fleksibel måde og med brug af mere moderne teknologi.

Men på det seneste er også spørgsmålet om grænsekontrol kommet højt op på dagsordnen under forhandlingerne.

De fleste partier taler for mere kontrol i grænseområderne. Dansk Folkeparti kæmper for at få genindført den omstridte aftale om permanent toldkontrol på selve grænsen i den nye aftale, og har kun skærpet det synspunkt efter terrorangrebene i Paris i weekenden.

Regeringen har selv talt for øget grænsekontrol. Men ikke på selve grænsen, men i "områderne" ved grænsen. Desuden understreger regeringen, at det skal ske inden for EU's regler. EU-reglerne forbyder systematisk kontrol ved selve grænsen, medmindre der kortvarigt er et særligt behov som for eksempel i den aktuelle flygtningekrise.