Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Formand for Radikal Ungdom, Simon Dyhr, går nu i kødet på Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll.
Simon Dyhr beskylder Ammitzbøll for at bryde med de liberale idéer, som partiet netop reklamerer med, fordi Liberal Alliance ikke vil stemme for de Radikales forslag om at afskaffe regeringens pointsystem for permanent opholdstilladelse. Uden Liberal Alliance er der ikke flertal for forslaget.
- Simon Emil kalder forslaget for sniksnak, men det er meget ukonstruktivt og jo ikke et politisk argument. Pointsystemet for permanent opholdstilladelse rammer præcis den gruppe mennesker, som vi gerne vil tiltrække for at sikre den nødvendige arbejdskraft, siger Simon Dyhr.
Simon Emil Ammitzbøll siger til Ritzau, at de Radikales forslag om et mere fleksibelt regelsæt svarer til at fjerne hastighedsgrænserne og så bagefter diskutere, hvor hurtigt man så må køre.
- Det er jo sørgeligt, at Liberal Alliance sammenligner pointsystemet med trafikpolitik. De løber fra deres liberale ansvar og deres egne vælgere, mener Simon Dyhr.