»Hvad får du med et nej? Begejstrede børnelokkere.«

Sådan lyder et af Radikal Ungdoms argumenter for, hvorfor danskerne skal stemme ja, når der 3. december er folkeafstemning om det danske retsforbehold.

De unge radikale lancerede i løbet af i går deres folkeafstemningskampagne på Facebook. Men allerede i går aftes så Radikal Ungdoms formand Victor Boysen sig nødsaget til at forklare sig på Twitter.

»Jeg anerkender, at vores kampagne kunne have været vinklet bedre. Men budskabet om at stemme ja står jeg ved,« skrev han.

På det tidspunkt havde adskillige facebookbrugere allerede i skarpe vendinger kritiseret kampagnen med ord som »usmageligt«, »det værste sludder« og »stupid kampagne«.

»Det er kun en parodi, ikk’?« skriver én.

»Med al respekt virker det bare barnligt, plat og populistisk,« skriver en anden, mens en tredje skriver:

»Det er simpelthen for lavt, kære RU'ere. Jeg mener faktisk, at det grænser til respektløshed overfor demokratiet og borgerne. Og det klæder jer ikke.«

Kampagnen består også af en plakat, hvor Radikal Ungdom skriver:

»Hvad får man med et nej? Kisteglade kriminelle.«

Professor: Skader politikernes troværdighed

Retorikprofessor på Københavns Universitet, Christian Kock, er heller ikke imponeret over Radikal Ungdoms kampagne.

»Jeg synes, den skader politikernes troværdighed endnu mere. Og den er ellers helt i bund i forvejen. At slynge om sig med den slags udsagn er bare plat. De skyder sig selv i foden og skader respekten for demokratiet,« siger han til politiko.dk og fortsætter:

»Vælgerne har brug for ordentlig info. Og de er altså i stand til at forstå mere end platte udsagn. Dårlige argumenter kan nogle gange virke modsat og fremme det modsatte synspunkt. Det vi så i forbindelse afstemningen om Euroen, hvor Nyrups argumentation var så tosset, at jeg tror, det fik mange vælgere til at vælge modsat. Det samme risikerer Radikal Ungdom at være skyld i her.«

Christian Kock mener ikke, det hjælper noget, at Radikal Ungdoms formand har anerkendt, at kampagne-vinklen kunne have været bedre.

»Det er kikset, og det er ynkeligt, at han siger, han stadig står ved budskabet. Det er der jo intet nyt ved. Det, der mangler, er ordentlige argumenter, og dem kommer han ikke med.«

Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen er adjunkt ved Syddansk Universitet og forfatter til flere bøger om EU – senest én om det danske retsforbehold.

Han understreger, at plakaten er politisk og ikke juridisk. Men rent juridisk kan man ikke lave den slutning, Radikal Ungdom har lavet, siger han.

»Hvis man spørger, om man med et nej er garanteret, at det kommer væltende ind med børnelokkere til Danmark, så er svaret selvfølgelig nej. Hvis man så spørger, om det bliver nemmere at være pædofil i Danmark, hvis ikke vi er med i Europol, så er svaret ja. Men hvis man så spørger, om et nej betyder, at vi ikke er med i Europol, så er svaret, at det ved vi ikke,« siger Henning Bang Fuglsang Madsen Sørensen.

Radikal Ungdom: Vi skal turde provokere folk

Radikal Ungdoms formand, Victor Boysen, siger til politiko.dk, at han ærgrer sig over, at debatten udelukkende handler om kampagnens tone og vinkling - og at ingen snakker om indholdet.

»Vi vil jo bare gerne sige, at det er klogt at stemme ja, fordi det gør det lettere for politiet at bekæmpe kriminelle og pædofile.«

(artiklen fortsætter under billedet)

Men er I ikke selv ude om, at det er tonen og vinklingen, der bliver debatteret?

»Vi har jo lavet kampagnen med et glimt i øjet. Vi er godt klar over, at det er et følsomt emne, der betyder meget for folk. Men det har ikke været intentionen, at der skulle snakkes så meget om tonen. Havde vi vidst det på forhånd, havde vi nok lavet kampagnen anderledes.«

I har lavet en kampagne med et glimt i øjet om noget, du selv siger, I godt ved er meget følsomt. Er det smart?

»Det ved jeg ikke. Vi er et ungdomsparti, som skal turde provokere folk. Hvis ikke ungdomspolitikere kan lave kampagner med glimt i øjet, og som adskiller sig fra moderpartierne, hvorfor har vi dem så? Jeg fortryder ikke kampagnen, men havde selvfølgelig helst set, at folk snakkede om indholdet.«                                     

Men at I er et ungdomsparti undskylder vel ikke, at I siger, at man får begejstrede børnelokkere herop, hvis man stemmer nej?

»Jamen rent indholdsmæssigt kan jeg ikke se, at det er forkert, at det er børnelokkerne, der har godt af et nej 3. december. Det bliver jo sværere at bekæmpe pædofile fra dansk side, hvis ikke vi kommer med i Europol samarbejdet.«

Helveg: Jeg kan godt lide kampagnen

Hos de voksne radikale kan EU-ordfører Rasmus Helveg Petersen dog ikke se noget forkert i ungdomspartiets kampagne.

»Jeg synes sådan set, den er frisk. Jeg kan godt lide den. Det er selvfølgelig sat på spidsen, men de snakker jo om noget af det, sagen handler om: Vil vi give politiet de rette redskaber til at gøre noget ved den grænseoverskridende kriminalitet, herunder folk, der udnytter børn over nettet.«

Mens nej-siden siger, Danmark godt kan forblive i Europol på trods af et nej, er eksperterne mere usikre. Og det eneste, man kan være sikker på, er at vi kan forblive i Europol, hvis danskerne stemmer ja 3. december, siger Rasmus Helveg Petersen.

»Så hvis man har lyst til at spille hasard med vores medlemskab af Europol, skal man stemme nej,« siger Rasmus Helveg Petersen, der afviser, at Radikal Ungdoms kampagne er forsimplet.

DF: Det er fuldstændig absurd

Hos Dansk Folkeparti, der anbefaler et nej 3. december, kalder EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth de ungradikales kampagne for »trist« og »fuldstændig absurd«.

»Vi har jo hele tiden sagt, at vi fortsat skal være medlem af Europol. Det skal vi også efter et nej. Derfor er det en hel vanvittig debattone. Det er helt ude i hampen,« siger han til politiko.dk.

I mandagens Politiken sagde flere eksperter, at Danmark ikke kan garanteres Europol-samarbejde med et nej ved folkeafstemningen. En såkaldt parallelaftale kan tage flere år at få, påpeger de.

Ifølge avisen har Danmark tidligere bedt EU om seks parallelaftaler. I to tilfælde har Danmark fået afslag, mens der er indgået aftale i fire andre. I de situationer har det taget i gennemsnit fem til seks år at få en aftale på plads.

Kenneth Kristensen Berth, er sandheden ikke, at du ikke kan love, at vi efter et nej kan fortsætte med at være medlem af Europol?

»Nej. Det kan jeg godt love. Med 100 procents sikkerhed. Hvis vi ikke kan få en parallelaftale, så kan vi få en tilvalgsordning efter bestemmelserne i Lissabon-traktaten,« siger Kenneth Kristensen Berth og fortsætter:

»Der er to farbare veje efter et nej. Den ene er parallelaftale, den anden er en tilvalgsordning. Parallelaftale, kan vi ikke være stensikre på at få, men vi kan være stensikre på en tilvalgsordning. Vi skal bare have en ny afstemning, der kun indebærer afgivelse af suverænitet til Europol.«