Racisme

Marie Krarup (DF) Fold sammen
Læs mere
Foto: Steen Brogaard/Folketinget
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den nye, brede definition af ordet racisme har ført ordet ad absurdum. Stort set alt, hvad der siger noget, der kan rettes mod en gruppe, kan stemples som racisme.

Alle er i dag enige om, at racisme og nazisme er udtryk for den ondeste ondskab. Men hvad ordene egentlig betyder, er der en vis usikkerhed om. Jeg har allerede skrevet en blog om nazisme, og derfor er turen nu kommet til racisme.

Ordet ”racist” har ligesom ordet ”nazist” udviklet sig til et skældsord, der efterhånden mest betyder ”dum”, selvom ordet naturligvis oprindeligt har en meget præcist betydning.

Den præcise betydning rækker tilbage til teorier om, at mennesker er opdelt i racer med forskellige hudfarver samt forskellige karaktertræk. Sådanne teorier var almindeligt udbredte i slutningen af 1800-tallet og udvikledes af ideologer som franske Joseph-Arthur de Gobineau (1816-82) og engelske Robert Knox (1833-69). De er ikke kendte i dag, men det er Hitler, der som bekendt brugte raceteorierne i sin ideologi, hvor han anså een race (den ariske) for mere værd end andre racer. En ideologi, der som bekendt førte til forfærdelige overgreb på især jøder.

Racisme er i den oprindelige betydning en betegnelse for en ideologi, der indeholder en nedvurdering af mennesker på baggrund af deres biologi.

Efterfølgende er der sket en udvidelse af begrebet, så det dækker langt mere end biologi. I folkemunde er ordet som sagt blevet til et skældsord, men ideologisk og juridisk er indholdet af begrebet blevet stærkt udvidet. Se for eksempel definitionen på hjemmesiden racisme.dk: ”Racisme er en ideologi om enkelte samfundsgruppers biologiske eller kulturelle underlegenhed i forhold til andre. Racistiske holdninger handler derfor ikke kun om farve. Men også om kroppens fysik, sprog, religion, og kultur.” Hjemmesiden antiracisme.dk taler om ”kultur-racisme”, hvor man påstår, at der findes forskellige kulturer og rangordner dem efter hinanden. Dette anses tydeligvis for forkert og racistisk ifølge ophavsmændene til hjemmesiden. De nye definitioner på racisme tager altså en hel masse andre ting end biologi med i betragtning, og gør dermed næsten enhver form for skelnen mellem grupper af mennesker til racisme. Dette er helt i overensstemmelse med den såkaldte racisme-paragraf i vores straffelov § 266 b, der kom ind i loven i 1971.” Den, der offentligt eller med forsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”

Den nye definition af racisme ses tydeligt i straffeloven ved, at national og etnisk oprindelse, tro og seksuel orientering inddrages udover hudfarve og race. Derfor giver det desværre juridisk mening, at kalde en person, der taler om islam på en måde, så muslimer føler sig krænkede, for racist.

I praksis har det vist sig, at loven bruges selektivt, så racisme kun dækker visse grupper. Personer, der har udtalt sig forhånende om kristne, har ikke kunnet opnå en anmeldelse for racisme, mens der tilsyneladende straks gives en sådan, når det drejer sig om muslimer. Der er noget, der tyder på, at man godt må krænke en majoritet uden at være racist, men ikke en minoritet.

Det er også besynderligt, at der ikke kræves sandhedsbevis for de udtalelser, der opfattes som forhånende. Hvis en minoritets-gruppe bliver krænket over, at få sandheden at vide (f.eks. ”Jesus var svag”, ”katolske præster har sex med deres messedrenge”, ”Muhammed dræbte jøder”) kan de så stadig få stemplet ytringen som racisme? Ifølge §266b kan man godt. For det er ikke udsagnets sandhedsværdi, der er afgørende, men udelukkende om folk bliver krænkede. Dermed er vi nået derhen, hvor racisme faktisk er at sige noget, som folk bliver kede af, lige meget om det er sandt eller ej. Det betyder jo så, at sandheden i nogle tilfælde er racistisk!

Den nye, brede definition af ordet racisme har ført ordet ad absurdum. Stort set alt, hvad der siger noget, der kan rettes mod en gruppe, kan stemples som racisme, hvis blot gruppen gider hidse sig op over det. Med mindre vi går tilbage til den oprindelige betydning af ordet racisme, må vi acceptere, at ordet har mistet sin betydning og dermed kan betyde hvad som helst eller ingenting.

En tilbageførsel til den gamle betydning af begrebet racisme samt en fjernelse af §266b vil gøre det muligt igen at føre en præcis debat om ømtålelige emner såsom religion og kultur uden at blive trukket i retten. Og uden debat om svære emner kan man ikke løse problemer og komme videre i teksten. Men for at føre en fornuftig debat, skal der både være ytringsfrihed og et entydigt sprog. Derfor er det så vigtigt at fjerne §266b samt at gendefinere racisme i den oprindelige betydning, som en er nedvurdering af mennesker på baggrund af deres biologi.