Der er rigtig gode takter i regeringens udspil til en styrket indsats over for ungdomskriminelle.

Det mener Henrik Dam, formand for Det Kriminalpræventive Råd, der selv har været med til at komme med indspark til regeringens forslag.

»Overordnet er det et forslag, som arbejder med sociale indsatser i stedet for strafferetlige indsatser, og det er den helt rigtige vej at gå,« siger han.

Særligt i forhold til de yngste kriminelle i aldersgruppen 12-14 år kommer der i regeringens udspil nye muligheder, fordi der i landets 12 politikredse bliver oprettet nye ungdomskriminalitetsnævn.

Her skal en dommer sammen med en repræsentant for politiet og kommunen i samråd med den unges forældre skræddersy et forløb, der skal hjælpe den unge tilbage på ret kurs.

I modsætning til andre lande som eksempelvis Norge og Nordirland skal der imidlertid ikke i nævnet sidde ressourcepersoner som den unges skolelærer eller fodboldtræner.

Det bliver muligt, men ikke obligatorisk at inddrage ressourcepersonerne, og det er ifølge Henrik Dam en klar mangel i regeringens udspil.

»Hvis du vil trække unge ud af kriminalitet er det helt afgørende, at de selv ønsker det og har nogle til at hjælpe sig med det,« siger han.

Og de bedste til at hjælpe de unge er ikke nødvendigvis samfundspersoner, men derimod netop de voksne, de kender og måske stoler på, mener Henrik Dam.

»De voksne tæt på den unge kan meget bedre end samfundspersoner være med til at få dem til at forstå konsekvenserne af kriminaliteten og sætte ansigt på den navneløse forbrydelse, de selv synes, at de har begået.«

Derudover er der ifølge Henrik Dam noget »bedrøveligt« i hele retorikken omkring regeringens udspil, som til trods for at den kriminelle lavalder ikke nedsættes, alligevel betegner de 12-14-årige som ungdomskriminelle.

»Det skal vi passe på med. Hvis de 12-årige får en opfattelse af sig selv som kriminelle, der bare ikke er blevet dømt, så kan det i sig selv være stigmatiserende, og det har vi ingen interesse i,« siger han.

/ritzau/