Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det Radikale Venstre er klar til at udnytte alliancen med Det Konservative Folkeparti til at lempe topskatten.
- Vi er rigtig glade for, at der er kommet fokus på at lette skatten på arbejde. I dag betaler flere, end man nogensinde havde forestillet sig, topskat. Det betyder, at sygeplejersker, skolelærere, pædagoger og politibetjente i et vist omfang også er omfattet af topskatten. Det har aldrig været tanken. Og det kan få dem til at overveje, om det kan betale sig at tage nogle ekstra timer på skemaet. De mennesker, som er timelønnede, vil få et langt større incitament til at arbejde mere, hvis man lemper topskatten, siger Morten Østergaard, næstformand for Det Radikale Venstre.
Hans udmelding kommer, efter at den konservative partiformand, Lars Barfoed, i dagens Berlingske melder ud, at han vil arbejde for skattelettelser - herunder topskattelettelser - efter valget. Det er de Radikale klar til at samarbejde om. For i begyndelsen af valgkampen gav de hånd på at indgå alliance med de Konservative - bl.a. om økonomisk politik.
- Jeg tror da helt klart, at der er noget at samarbejde om. For vi har en fælles ambition om at sænke skatten på arbejde. Men de Konservative prioriterer både en boligskattelettelse og en selskabsskattelettelse over at lempe skatten på arbejde. Men det er klart at der her er mulighed for at udnytte vores alliance, siger Morten Østergaard. Han påpeger, at man bør finansiere topskattelettelserne ved at hæve boligskatten.
- Det er uforståeligt, at man har fundet penge til at sænke boligskatten, når man i stedet kunne have sænket skatten på arbejde.
INFOshop: Her er et portræt af valgets tvivlere