Stramninger på retsområdet de sidste ti år har betydet, at den samlede mængde fængselsstraf, dømt af danske domstole, er steget med 44,5 procent, viser tal fra Kriminalforsorgen ifølge Jyllands-Posten.

- Vi burer folk inde for længe, uden det har et fornuftigt resultat. Det har været kendetegnende med for mange hovsa-løsninger under VKO-regeringen, siger retsordfører for Det Radikale Venstre, Lone Dybkjær, til Berlingske.

I 2001 blev kriminelle i alt idømt 49.013 måneders fængsel. I 2010 var den samlede strafmængde på 70.818 måneder. Tallet afspejler blandt andet, at flere personer ryger i fængsel: 7.250 blev fængslet i 2001, mens antallet af fængselsdømte i 2010 var 8.912.

R: Stop enkeltsagsstramninger

Men de 70.818 måneder skal også forklares med, at fængselsstraffene er strengere og længere end tidligere.

- Det kan ikke undre én, for det har været et mantra under VKO-regeringen, at man skulle lave længere straffe. Alle mulige mennesker, skal i fængsel i dag, som ikke skulle det tidligere, siger Dybkjær.

Hun er særligt utilfreds med de mange enkeltstående stramninger, som regeringen i løbet af de sidste ti år har gennemført, såsom stramningen af våbenloven og strengere straf for hjemmerøverier, hvor man ifølge den radikale ordfører ikke har været god nok til at lytte til eksperterne.

- Der er ikke sammenhæng i niveauerne. Der er et stærkt behov for, at vi gennemgår, hvad der er sket, og ser på, om niveauet ligger rigtigt. Det risikerer man, det ikke gør, når man laver enkelte stramninger og enkeltsagslovgivning, siger Lone Dybkjær.

Uændret mængde tilbagefald

Tallene fra kriminalforsorgen viser, at der er blevet givet færre betingede domme, og at der har været færre tiltalefrafald.

Til gengæld er ændringen i kriminelles tilbagefald ifølge Jyllands-Posten ikke nævneværdig.

Man måler tilbagefaldet ud fra det såkaldte recidiv, som er andelen af dømte, der inden for de to første år efter afsonet dom begår ny kriminalitet. Recidivet har ikke flyttet sig siden 2001.

- Der skal en langt større indsats over for forebyggelse og recidivet. Når kriminelle først har overstået deres straf, er det meget vigtigt, at de kan komme tilbage til et ordentligt arbejdsliv. Af hensyn til den dømte selv, af hensyn til hans familie, og af hensyn til samfundet. Det er ikke verdens billigste hotel, om man så må sige, siger Lone Dybkjær.

Hvis det var op til hende, burde en ny regering bruge færre mange på fængselsstraf og flere penge på forebyggelse og på at få kriminelle sluset tilbage i samfundet.

- Men jeg vil gerne understrege, at vi ikke har den lalle-holdning, at folk ikke skal i fængsel.