R og SF vil op i gear: Vi er endnu ikke halvvejs med finanslov

Forhandlingerne har varet nogle uger, men der er lang vej igen ifølge støttepartier, som er utålmodige.

Pernille Skipper fra Enhedslisten, Pia Olsen Dyhr fra SF og Morten Østergaard fra De Radikale. (Arkivfoto). Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix Fold sammen
Læs mere

Forhandlingerne om finansloven for næste år er i slæbesporet og trænger til at komme op i et højere gear ifølge både De Radikale og SF, der forhandler med regeringen onsdag.

Ifølge De Radikales leder, Morten Østergaard, er forhandlingerne ikke engang halvvejs endnu.

»Man kan ikke med rimelighed sige, at vi er nået midtvejs. Vi er i gang med at komme alle emner igennem og præsentere synspunkter og se, hvor uenighederne er,« siger han.

»Vi er klar til, at forhandlingerne kommer op i et andet gear, hvor vi tager nogle fælles beslutninger om, hvad man er enig om. Det er vi ikke i gang med endnu,« siger han.

Støttepartierne er frustrerede over, at det ikke går hurtigere, og at man ikke er kommet videre med ting, man tidligere har været enige om.

Forhandlingerne har varet siden starten af oktober. Normalt sigter den siddende regering efter at nå en aftale i midten af november, men det kan altså trække ud, som det ser ud nu.

»Det kræver så, at finansministeren er med på, at vi skal flytte os meget hurtigere på minimumsnormeringer og klima,« siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Enhedslisten møder op til forhandlinger senere på dagen onsdag. De tre støttepartier blev i sommer efter valget enige med regeringen om et forståelsespapir, som gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister.

Det sikrer et minimum af enighed under forhandlingerne med regeringen, mener SF.

»Fordelen er, at vi har lavet et forståelsespapir sammen, så vi har noget at stå på, hvor vi har enighed. Men ambitionsniveauet eller hastigheden er vidt forskellig, der kæmper vi indædt for minimumsnormeringer i daginstitutioner, og der er vi bestemt ikke i mål, så det kommer til at tage god tid endnu,« siger Pia Olsen Dyhr.

Regeringen har afsat en reserve til forhandlinger, der lyder på 2,1 milliard kroner. Den prøver alle tre støttepartier dog på at hæve.

»Vi går stadig om den varme grød. Vi har nogle diskussioner af, hvor stor forhandlingsreserven skal være. Og ikke mindst hvor de penge skal komme fra. Det bliver den store diskussion.«

»Det skal op i gear, for vi er nødt til at nærme os de store stridspunkter. Det gælder blandt andet finansieringen,« siger politisk ordfører Pernille Skipper (EL).

Finansminister Nicolai Wammen (S) var onsdag ikke tilgængelig for en kommentar.

/ritzau/