Putin trykker Trumps hånd og lover fred, mens han rekordbomber Ukraine: »Det er helt bevidst«

Mens Putin skruer smilet på over for Trump, lader han droner og missiler regne ned over Ukraine. Og det er en strategi, siger Berlingskes ruslandskorrespondent Emil Rottbøll.

En redningsmand holde en bamse ved en bygning, der blev ramt af russiske missiler og droner i Kyiv, Ukraine 28. august. Thomas Peter/Reuters/Ritzau Scanpix

Natten til torsdag hamrede 629 droner og missiler ned i Ukraine og tog livet af 19 personer, herunder tre børn.

Mens ukrainerne løber i beskyttelsesrum, betræder Putin de bonede gulve til topmøder. Han mødtes med Donald Trump i Alaska for kun to uger siden.