Psykolog: Dét her er det vigtigste, du kan gøre som forælder, hvis dit barn mistrives

Psykolog Sofie Münster tror ikke, at der er noget hårdere end at have et barn, der mistrives. Derfor skal der også passes på forældrene, når et barn behandles. Det er svært, erkender psykologen, men har alligevel fire centrale råd til pressede forældre.

Sofie Münster har som psykolog og stifter af Nordic Parenting specialiseret sig i arbejdet med børn og familier. Derfor er det ofte døren til hendes klinik, som pressede forældre banker på, når deres børn mistrives.

Forældrene har stort set allesammen det tilfælles, at de ønsker hjælp til deres børn. De færreste har dog tænkt på, om de også selv har brug for hjælp til at håndtere situationen.