Professor undrer sig over Bødskovs tilbageholdte oplysninger

Jens Elo Rytter, professor i forfatningsret, understreger dog også, at Morten Bødskov formentlig ikke rent juridisk kan klandres for at tilbageholde oplysninger for Folketinget.

Justitsminister Morten Bødskov Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvorfor fortalte justitsminister Morten Bødskov (S) ikke Folketingets Retsudvalg, at det var et øget trusselsniveau, som lå til grund for en beslutning om at udskyde retsudvalgets tur til Christiania?

Det spørgsmål undrer professor i forfatningsret ved Københavns Universitet Jens Elo Rytter, efter det er kommet frem, at udvalget blot fik at vide, at turen skulle udskydes, fordi daværende politidirektør i København, Johan Reimann, ikke kunne deltage i et tilstødende møde.

»Jeg har personligt svært ved at forstå, hvorfor man ikke kan fortælle retsudvalget i generelle termer, at det var på grund af nogle sikkerhedsmæssige vurderinger, at turen ikke kunne gennemføres som planlagt, frem for at henvise til nogle praktiske årsager,« siger Jens Elo Rytter.

Op til udvalgets tur arbejdede Morten Bødskov på at få udskudt besøget, da Pia Kjærsgaards (DF) deltagelse ifølge PET ville gøre besøget farligere for alle udvalgsmedlemmer. Men den forklaring fik udvalget altså ikke.

Daværende formand for Retsudvalget, Anne Baastrup (SF), fik at vide, at et besøg ville kræve en stor polititilstedeværelse på grund af et øget trusselsniveau, men ikke oplysningen om, at det var fordi, Pia Kjærsgaard ville med.

I stedet for at fortælle resten af Retsudvalget, at der er lå en sikkerhedstrussel i forbindelse med besøget på Christiania, fortalte Baastrup efter aftale med Bødskov, at udskydelsen drejede sig om Johan Reimann, som ikke kunne være der.

Jens Elo Rytter påpeger, at det »rent juridisk« kan være svært at komme efter Bødskov i forhold til, om han har tilbageholdt oplysninger fra Folketinget.

»I et eller andet omfang bliver det en selvpålagt begrænsning, som Anne Baastrup pålægger sig selv - at hun accepterer ikke at videregive de her informationer. Og det gør det umiddelbart en lille smule mere mudret, i hvilket omfang man så kan kritisere Morten Bødskov for ikke at have informeret Folketinget,« siger han.

»Det afgørende må være, hvad ministeren har leveret af oplysninger over til »lågen« af Folketinget - det kan for eksempel være udvalgets formand. Hvad der så sker derfra - i hvilket omfang hun tager hensyn eller tilbageholder ting - det er ikke relevant i forhold til Morten Bødskovs ansvar som minister,« siger han.

Hvis Bødskov havde valgt at tilbageholde oplysningerne om det øgede trusselsniveau for Anne Baastrup »ville sagen være langt mere problematisk«, påpeger Jens Elo Rytter.

Morten Bødskov (S) bestrider i torsdagens Berlingske ikke, at der er blevet tilbageholdt oplysninger for Folketinget.

»Retsudvalget har ikke fået det trusselsbillede, som lå bag udskydelsen af besøget på Christiania. Men det er der en grund til, nemlig at jeg ikke mente og stadig ikke mener, at de oplysninger skal videregives, fordi det vil kompromittere efterretningstjenestens kilder og efterretninger, som er dens hjertekule,« siger justitsministeren til avisen.