Er der virkelig grund til, at vi har flere end 300 forskellige paragraffer i straffeloven?

Det spørgsmål stiller dr.jur. og professor i kriminologi Flemming Balvig. Han kalder loven, der stammer fra 1930, for et »kludetæppe« og opfordrer politikerne til at oprette et »visionsudvalg«, der kan gå loven igennem og rense ud i overflødige paragraffer.

»Udvalget skal være en utraditionel gruppe med andet end de traditionelle embedsmænd; der skal blandt andet også være kunstnere og erhvervsfolk med. Jeg håber på, at vi kan kigge på en straffelov a 2030, der er markant anderledes end den, vi har i dag,« siger han.

Den erfarne kriminolog har gennem mere end 40 års virke kunnet konstatere, hvordan der gang på gang bliver tilføjet nye paragraffer, ligesom straffene igen og igen skærpes. Men strengere straffe virker ikke, påpeger han.

Men forslaget om et visionsudvalg møder ikke just opbakning fra regeringen. Retsordfører for Socialdemokraterne Trine Bramsen kalder forslaget »spændende«, men afviser at gå videre med det.

»Vi ser desværre en udvikling, hvor der er behov for et stadigt mere finmasket system i vores straffelov. På tankeplan er det et sjovt indspark at skære ned i straffeloven, men vi kommer ikke til at se det i realpolitik,« siger hun.

Politikere er valgt, fordi de vil bestemme, hvordan lovene skal se ud, betoner S-ordføreren.

»Og det er jo netop det, vi bliver stillet til ansvar for hver anden dag, når vi møder borgere og stiller op i medierne,« siger Trine Bramsen.

Politikere ønsker finmasket lovgivning

Flemming Balvigs forslag kommer, som professoren afslutter sin aktive karriere på Københavns Universitet. Og det er helt i tråd med hans mangeårige virke at foreslå den slags, mener retsordføreren.

»Balvig slutter af med manér, og det er det, han har formået at gøre hele sit virke: At bidrage med den teoretiske diskussion og på den måde løfte den retspolitiske debat,« siger hun og tilføjer:

»Men vi må bare erkende, at der er meget langt fra tankeplanet og til realplanet i dansk politik.«

At straffesystemet fortsat skal være mere finmasket, er Dansk Folkepartis retsordfører, Peter Skaarup, helt enig med Socialdemokraterne i.

»Samfundet udvikler sig, og de kriminelle finder på nye metoder. Eksempelvis havde vi ikke set identitetstyveri komme for ti år siden, men nu er det et gigantproblem. Derfor skal vi være fleksible og forbedre loven, ligesom vi også forbedrer arbejdsmiljøloven, når der opstår nye ting på det område,« siger han.

Peter Skaarup afviser også at nedsætte et udvalg til at gå straffeloven efter i sømmene. Men han åbner dog for en »sanering« af lovgivningen.

»Blasfemiparagraffen er et godt eksempel på, at noget er unødvendigt, når vi i forvejen har injurielovgivning,« siger han.

»Men det behøver vi altså ikke et udvalg til, for det gør vi i forvejen i Folketinget og retsudvalget,« fastslår DFeren.

I februar fredede regeringen blasfemiparagraffen efter fire års behandling i Straffelovrådet. Alligevel har Dansk Folkeparti netop stillet et beslutningsforslag i Folketinget om at afskaffe den omdiskuterede paragraf.