Professor: Udligning er en tabersag for landspolitikere

Både fra provins- og hovedstadsside bliver der brugt argumenter opfundet til lejligheden, siger professor.

Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA). Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Det er noget af en hvepserede, økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA) skal stikke sin hånd ind i, når han om kort tid skal komme med regeringens bud på, hvordan der i fremtiden skal omfordeles penge mellem landets rige og fattige kommuner.

For alle er enige om, at systemet skal være mere retfærdigt. Men der hører enigheden også op.

Den kommunale udligning er nemlig det, som forskerne kalder et nulsumspil: Hvis nogle skal have mere, skal andre afgive mere. Det forklarer Kurt Houlberg, der er professor med ekspertise i kommunaløkonomi ved Det nationale forsknings- og analysecenter for Velfærd, Vive.

»Der er 98 forskellige kommuner med 98 forskellige holdninger til, hvad der er retfærdigt,« siger Houlberg.

»For landspolitikere er det et spørgsmål, som næsten kun kan være en tabersag.«

»Hvis man ændrer systemet bliver man mødt af to typer utilfredse borgmestre: Dem, der skal af med noget mere. Og dem, der er utilfredse med, at de ikke fik noget mere.«

Allerede inden at det embedsmandsudvalg, der er sat på sagen, har afleveret sin rapport, er kommunerne gået i offensiven. Kommunerne i hovedstadsområdet har indrykket helsides annoncer i landsdækkende dagblade med budskabet "Stop pengestrømmen til Jylland".

Mens der blandt provinskommunerne er dannet alliancer som Bedre Balance og Rimelig Udligning.

Begge sider i debatten bruger argumenter konstrueret til lejligheden, konstaterer Kurt Houlberg. Fra hovedstadens side bliver det fremført, at indbyggerne har et mindre økonomisk råderum, end man har i provinsen.

Men det skyldes primært ejendomspriserne. Forskelle i borgernes rådighedsbeløb har i princippet ikke noget med den kommunale udligning at gøre, fastslår professoren.

Formålet med udligningsordningen er at give kommunerne nogenlunde lige muligheder for at kunne levere service til borgerne, ikke at udligne forskelle i borgernes rådighedsbeløb, påpeger Kurt Houlberg.

Og når provinsborgmestre går til angreb på hovedstadsudligningen, så glemmer de, at kommunerne i hovedstaden er et sammenhængende bosætnings- og pendlingsområde, hvor nogle kommuner så at sige løser sociale problemer for andre.

»Hovedstadsudligningen flytter penge internt mellem hovedstadskommunerne. Den fjerner ikke penge fra provinsen,« siger Kurt Houlberg.

»Men set fra provinsens side kan det måske være med til at spærre for, at man kan øge landsudligningen.«

/ritzau/