Muslimsk sharia kan godt fungere i et demokrati. Sharia kan opfattes som etiske principper om for eksempel retfærdighed i stedet for streng muslimsk lovgivning.

Det fremhæver professor i islamiske studier Jørgen Schøler Nielsen, som kender folk med tæt forbindelse til det nye styre i Libyen, hvor sharia er kommet på tale.

Noget, der ligner en velfærdsstat, hører til holdningen hos nogle tilhængere af moderne sharia, forklarer han.

- Man går ind for retssikkerhed. Og man går ind for folkevalgte parlamenter - alle de ting, som vi ville genkende som en del af demokratiet, siger Schøler Nielsen.

Udenrigsminister Villy Søvndal (SF) har tilsvarende påpeget, at der findes en blød udlægning af sharia.

Den konservative Naser Khader kalder det noget vrøvl. Han afviser, at der findes en blød sharia, og hvis der gjorde, ville den heller ikke være i orden.

- Herunder hører jo også flerkoneri, at børnene er mandens ejendom, og at en kvinde kun kan arve det halve af, hvad en bror arver, siger Naser Khader.

Ifølge professor Jørgen Schøler Nielsen går nogle tilhængere af moderne sharia ind for ligestilling mellem mænd og kvinder.

Jørgen Schøler Nielsen er leder af Center for Europæisk Islamisk Forskning ved Det Teologiske Fakultet i Københavns Universitet.

Han vil ikke forudsige, hvilken opfattelse af sharia, der vinder i Libyen.

- Det afhænger af de interne rivaliseringer, siger han.

/ritzau/