Professor ser ingen Støjberg-frikendelse i kritik af embedsmænd

Trods kritik til embedsmænd kan Inger Støjberg ikke regne med frikendelse ved rigsret, vurderer Michael Gøtze.

(arkivfoto) Fold sammen
Læs mere
Foto: Emil Helms
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I en delberetning fra Instrukskommissionen har fem embedsmænd i Udlændinge- og Integrationsministeriet samt Udlændingestyrelsen fået kritik for deres rolle i en sag om adskillelse af asylpar.

Men det behøver ikke at betyde, at den tidligere minister for området Inger Støjberg kan vide sig sikker på en frikendelse, når hun til efteråret skal for rigsretten i samme sag.

Det vurderer professor i forvaltningsret Michael Gøtze.

»Jeg mener ikke, at man kan sige, at rigsretssagen nu er afgjort, eller at nu er aben endegyldigt placeret, og dermed er Inger Støjberg af krogen,« siger han.

»Jeg læser det mere som, at beretningen lægger op til, at det kan ende med et delt ansvar.«

Ifølge Michael Gøtze vil både Støjbergs forsvarsadvokater samt anklagerne ved rigsretssagen formentlige finde argumenter for deres sag i beretningen.

Men ifølge Michael Gøtzes vurdering er der ikke noget i beretningen, der ændrer afgørende på materien i den kommende rigsretssag.

Delberetningen fra kommissionen angiver, at der ifølge kommissionen er grundlag for at sanktionere de fem embedsmænd, der modtager kritik.

Men ifølge juraprofessorens umiddelbare vurdering indeholder beretningen også andet end kritik til embedsværket.

Kritikken af embedsmændene drejer sig grundlæggende om, at de ikke i tilstrækkelig grad modsatte sig, hvad kommissionen betragter som en klart ulovlig instruks om adskillelse af asylpar, hvor den ene part er mindreårig.

Men kommissionen giver i sin kritik ifølge Michael Gøtze flere konkrete eksempler på, hvordan den modstand skulle se ud.

Dermed kan andre embedsmænd nemmere se, hvor grænsen går for, hvad de kan tillade sig at gøre for en minister med et politisk ønske.

Samtidig kan de også finde flere anvisninger af, hvad de skal gøre, hvis en minister overskrider den grænse.

»Fremover vil man kunne bruge det til i en vis forstand at få en skarpere grænse mellem ministrene og embedsmændene,« siger Michael Gøtze.

»Man kan også sige, at i andre sager vil det kunne give en bedre beskyttelse af embedsmændene, fordi der her er sat nogle tydelige markeringer op.«

/ritzau/