Professor Mark Ørsten slår fast, at hans analyse ikke er grebet ud af det blå.
»Det er ikke noget, jeg finder på. Vi kan se det ret tydeligt i vores forskning og af figur 21,« siger professoren.
Figur 21 i forskningsrapporten »Danskernes brug af nyhedsmedier 2019« er ifølge Mark Ørsten, der forsker i politisk kommunikation ved Roskilde Universitet, et godt eksempel på, hvorfor politikere i høj grad inddrager børn, bryllupsbilleder og andre dele af privatlivet i det politiske virke.
Figur 21 vender vi tilbage til. Baggrunden for interviewet med professoren er, at Berlingske har udarbejdet en kortlægning af politikernes adfærd på de sociale medier Facebook og Instagram. Den viser, at mere end to ud af tre af de 175 danske folketingsmedlemmer har delt billeder af familiemedlemmer, 77 medlemmer har delt billeder af deres børn, mens et pænt stykke over halvdelen af politikerne har delt feriebilleder. Mere end halvdelen har i oktober og november delt private billeder.
Til det siger Mark Ørsten:
»Politikerne er begyndt at bruge privatlivet meget strategisk og med fuldt overlæg. Det er en stigende tendens, og det gør de for at give indtryk af sig selv som hele mennesker og for at fremstå mere troværdige og på lige fod med danskerne. Det har helt sikkert en effekt i forhold til vælgerne,« siger han.
Vil træde ud af karakteren som politiker
Når man ud fra et forskningsperspektiv ser på politikeres inddragelse af deres privatliv, forklarer Mark Ørsten, taler man om personalisering af politik.
»Det private aspekt bliver draget mere og mere ind i politik. Nyhedsmedierne er med til at skubbe til udviklingen ved gerne at ville vise den private side af politikerne, men politikerne er i høj grad også med til at gøre det, fordi de stiller op. De deler, som jeres undersøgelse viser, deres privatliv på sociale medier, vi har været hjemme hos Pia Kjærsgaard og Lars Løkke i dokumentarprogrammer, og når politikerne i højere grad lukker op for deres eget hjem og for at tale om private forhold i talkshow, ser vi det i forskningen som et led i, at politikere i højere grad har en strategi om at vise sig som hele mennesker med familie.«
Og, som en meget vigtig pointe, siger han:
»At man er noget andet end det gængse billede af en politiker.«
Det er her, figur 21 kommer ind i billedet.
For en af de vigtigste årsager til privatlivets indmarch i politikernes markedsføring er ifølge Mark Ørsten forestillingen om, at der er en politikerlede i befolkningen, og at danskerne oplever politikerne som fjerne, mærkelige typer, der ikke rigtig interesserer sig for borgernes liv.
I figur 21 svarer 51 procent af de adspurgte danskere, at de er enige i, at »de fleste politikere er ligeglade med, hvad folk som mig tænker«. 17 procent er uenige heri.
»Politikerne forsøger at bryde forestillingen om, at de er nogle virkelighedsfjerne mennesker, der ikke interesserer sig for almindelige danskere, ved at sige, at jo, jeg er faktisk ligesom dig. Jeg har også hunde, jeg har også en familie, jeg kan også græde, jeg rejser også på ferie, og jeg har også en kæreste,« siger Mark Ørsten:
»Mette Frederiksen forsøger at være i øjenhøjde med den almindelige dansker og vise, at når du ikke lige ser mig på TV, går jeg også rundt og vasker tøj og laver flutes og ser grim ud om morgenen og alt mulig andet. Helt ligesom os andre.«
Betydning i stemmeboksen
Mark Ørsten peger på, at danskerne på valgdagen sætter deres kryds ud fra, »hvem du helst vil drikke en øl med«.
»Der er efterhånden en relativ bred konsensus i dansk politik om mange ting, eksempelvis udlændinge og klima, så hvad skal man vælge? Når danskerne står i valgboksen og skal stemme, kan det personlige element være det, der får dig til at vælge: »Ham der er ligesom mig, han har hunde, det har jeg også, jeg stemmer på en hundeven.« Og så stemmer man eksempelvis på Lars Løkke.«
Kan det ikke være, at politikerne bare vil dele noget af deres privatliv på sociale medier ligesom alle andre?
»Jo, det er der da helt sikkert også nogle, der gør, men man skal ikke tage fejl af, at partierne foretager analyser af effekten af det, og at der er stemmer i det. Derfor gør de det i stigende grad, det ved vi fra forskningen. Danskerne følger ikke politikerne for politiske opslag, så hvad gør politikerne? De gør, som alle mulige andre danskere og bruger Facebook på samme måde, som danskerne gør, og så kommer de i kontakt med personer, der ikke kommer for politik, men gerne vil se, om der er nogle søde hunde- eller babybilleder i dag.«
Har medierne et ansvar, fordi de gerne vil fortælle om politikernes privatliv?
»Ja, helt sikkert. Der er altid lidt hønen og ægget, men medierne og politikerne har i samspil været med til i høj grad at bringe det personlige tydeligere frem. Jo mere den politiske journalistik er blevet bredt ud på forskellige platforme, desto flere kasketter af politikeren er kommet i spil. Du er en hardcore politiker i TV-avisen, du er en blød og rund familiefar i »Go' Aften Danmark«, og du lægger dine familiebilleder på Facebook. Man har pushet det personlige i medier, og politikerne er gået med på den, fordi de har set et potentiale i at træde ud af politikerflokken.«
Er det overhovedet mediernes rolle at fortælle om politikernes privatliv – eksempelvis at Kristian Jensen er blevet skilt og har fået ny kæreste, som også Berlingske gjorde?
»Ikke den politiske journalistiks rolle, men den rolle, der hedder nysgerrighed, og som også driver en masse. Populærjournalistik har altid beskæftiget sig med dette. Det var i gamle dage ugebladsstof, og der kan vi se i en analyse, at de andre medier er blevet lidt ugebladsagtige, og at det stof har bredt sig til eksempelvis morgenaviserne,« siger Mark Ørsten.
