Professor: Nej-flertal vil betyde mindre dansk indflydelse i Europol

Det vil betyde farvel til Europol, eller i bedste fald sætte Danmark uden for indflydelse i politisamarbejdet, hvis vi vælger at beholde retsforbeholdet, vurderer en professor.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis et flertal af danskerne stemmer nej til en afskaffelse af det danske retsforbehold ved folkeafstemningen 3. december, skal Danmark forhandle en såkaldt parallelaftale med EU hjem for at blive i det europæiske politisamarbejde, Europol.

Det er en kompliceret affære, der kan ende galt for Danmark, lyder det fra EU-ekspert og professor ved Aalborg Universitet, Søren Dosenrode.

»Problemet ved parallelaftaler er, at man ikke kan være sikker på, at man får dem. Danmark har søgt at få seks parallelaftaler, og vi har kun fået fire,« siger han.

Løsningen med en parallelaftale om Europol er de såkaldte nej-partiers argument for at få danskerne til at stemme nej til afskaffelsen af retsforbeholdet.

Når Europol overgår til at være såkaldt overstatsligt samarbejde, kan Danmark nemlig på grund af retsforbeholdet ikke længere være med.

Men for at få en parallelaftale skal man ansøge hos EU-Kommissionen, der skal synes, at aftalen »er god for EUs videre udvikling,« forklarer Søren Dosenrode. Derefter skal aftalen igennem Ministerrådet og EU-Parlamentet.

»Hvis der derefter bliver ændret noget i Europols opbygning, så skal man have en ny parallelaftale - og den skal igennem den samme procedure,« siger professoren.

Han peger samtidig på, at Danmark med en parallelaftale ikke vil være »fuldgyldigt medlem« af Europol.

»Man sidder ikke med i de styrende organer, og man er ikke med til at tegne fremtiden for Europol. Men i det daglige arbejde vil man nok ikke kunne mærke noget - den enkelte politibetjent vil nok ikke mærke forskel,« siger han.

Samme toner lød fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), da han fredag annoncerede datoen for folkeafstemningen flankeret af partiledere fra de fem andre ja-partier, Socialdemokraterne, De Radikale, SF, De Konservative og Alternativet.

»Skal vi forblive i Europol, så er det nødvendigt at lave det danske forbehold om,« sagde Løkke, der samtidig advarede mod at få en løsning som Norge, der som ikke-EU-land er med i Europol gennem en parallelaftale:

»Det er usikkert, om vi kan få en aftale. Det er usikkert, hvor lang tid den vil tage at få, og det er usikkert, hvad den vil indeholde. Vi ønsker ikke en norsk løsning, hvor vi ikke har fuld trækningsret på databaser, og hvor dansk politi ikke indgår i de styrende organer og er med til at træffe beslutninger.«

Fra nej-partierne Enhedslisten, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti lyder det omvendt, at ja-partierne tager Europol som gidsel.

»Det er kedeligt, at man på den her måde tager Europol som gidsel i sin iver for at få afskaffet retsforbeholdet,« siger Liberal Alliances europaordfører, Christina Egelund (LA).

Både LA og DF så hellere, at Danmark forhandlede sig frem til en parallelaftale om Europol.

»Tænk, hvis man havde brugt tiden på at få forhandlet en parallelaftale på plads - i stedet for at gøre klar til en folkeafstemning. Så havde vi måske løst den del. Derfor er min vurdering, at det alene er noget, man graver frem for at bruge det til trædesten for at afskaffe hele retsforbeholdet,« siger Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl (DF).

Enhedslistens retsordfører, Pernille Skipper (Ø), påpeger, at det kan det være en god ting at »stå lidt uden for Europol«, da der ifølge hende er en stribe »retssikkerhedsmæssige bekymrende tiltag« i gang.