Professor har gransket de danske vælgere – nu taler han om »totalt skelsættende« tendens: »Det er helt vildt«

Den store undersøgelse af valget i 2022 er klar, og den rummer markante konklusioner, som får førende eksperter til at spå om en uforudsigelig fremtid i dansk politik.

Vælgerne skifter parti som aldrig før, og de har aldrig været så meget i tvivl. Sådan lyder nogle af konklusionerne i en ny og opsigtsvækkende undersøgelse af folketingsvalget i 2022.  Jeppe Bjørn Vejlø

Den erfarne professor leder lidt efter det rette ord. Hvordan skal han betegne det resultat, han selv lige har været med til at finde frem til?

»Jeg tror faktisk, jeg vil betegne det som en tsunami, som langsomt har bygget sig større, og som vi derfor ikke har taget alvorligt,« siger han: