Professor blåstempler EU-redegørelse

Professor Jens Hartig Knudsen er enig i Justitsministeriets konklusion om Lissabon-traktaten og afviser juridisk kritik fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

Justitsministeriets konklusion om, at Danmark ikke afgiver suverænitet med den nye Lissabon-traktat, er juridisk helt korrekt.

Det konkluderer professor dr.jur. fra Århus Universitet Jens Hartig Danielsen efter en hurtig gennemlæsning.

- Jeg er enig i hovedkonklusionen i Justitsministeriets redegørelse. Lissabon-traktaten vil ikke indebære, at noget, der i dag afgøres af en dansk myndighed, efter ratifikationen af traktaten vil skulle afgøres af EUs myndigheder, og dermed må vi konstatere, at der ikke er tale om afgivelse af suverænitet, siger han.

Jens Hartig Knudsen afviser kritik fra Dansk Folkeparti og Enhedslisten, der mener, at Justitsministeriets definition af suverænitetsafgivelse er for snæver.

/ritzau/