Professor aner to muligheder for Barbara Bertelsen. Den ene er en straffesag

Ifølge Minkkommissionen har Barbara Bertelsen og en række andre departementschefer begået så voldsomme tjenesteforseelser, at det offentlige skal søge at stille dem til ansvar. Der er to måder at gøre det på, vurderer professor i forvaltningsret.

 
Højdepunkter fra Minkkommissionens pressemøde den 30 juni 2022. Video: Scanpix/Ritzau Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

»Hold da kæft et blodbad,« siger professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet Sten Bønsings som sin første reaktion på Minkkommissionens foreløbige konklusioner om en række højtstående embedsmænd.

»Kommissionen finder samlet set, at Barbara Bertelsen har begået tjenesteforseelser af en sådan grovhed, at der er grundlag for, at det offentlige søger at drage hende til ansvar i anledning af hendes medvirkning til brud på sandhedspligten og legalitetsprincippet i forbindelse med pressemødet 4. november 2020 og den efterfølgende opretholde heraf,« står der ifølge Berlingskes oplysninger i Minkkommissionens rapport.

Det samme gør sig gældende for departementschefen i Justitsministeriet, Johan Legarth, departementschefen i fødevareministeriet, Henrik Studsgaard, samt rigspolitichef Thorkild Fogde.

Der er to måder at drage embedsmænd til ansvar på, forklarer Sten Bønsing.

»Der er to spor. Det ene er et disciplinært spor, altså ansættelsesmæssigt spor, som kan være alt fra en irettesættelse til en afskedigelse. Det andet spor er et strafferetligt spor, og det vil sige, at man overgiver sagen til anklagemyndigheden,« forklarer professoren.

»Det vil formentlig være straffelovens paragraffer om embedsmisbrug, og det vil være paragraf 157, der er det mest sandsynlige,« siger han så på baggrund af Minkkomissionens ordvalg.

Op til et års fængsel

Paragraf 157 kan give fængselsstraf, og begås embedsmisbruget af en person i en ledende stilling, er strafferammen på op til et år.

Sten Bønsing vil gerne kende flere detaljer, før han spekulerer videre i, hvordan det offentlige skal drage Barbara Bertelsen og de andre departementschefer til ansvar.

Hvem afgør, om det skal have strafferetlige konsekvenser?

»Det gør anklagemyndigheden,« siger Sten Bønsing.

»Jeg mener, at anklagemyndigheden kan rejse sagen af egen drift, men i den her sag er det nok ikke så vigtigt, for sagen er så politisk følsom, at Statsministeriet vil være nødt til at overgive sagen til anklagemyndigheden, hvis det er relevant,« siger professoren.

Og hvis det blot bliver ansættelsesretlige konsekvenser, hvem skal så sætte den proces i gang?

»Det disciplinære spor skal rejses af arbejdsgiveren, og det vil i forhold til Barbara Bertelsen sige statsministeren,« siger Sten Bønsing og udbryder igen:

»Sikke et blodbad.«

Hvor stiller det den danske statsadministration?

»Det er noget møg. Men det giver nok endnu et vink med en temmelig stor vognstang til embedsmændene om, at det er virkelig, virkelig vigtigt, at embedsmændene klæder deres ministre på og sikrer, at alt lever op til fundamentale juridiske principper som hjemmel, legalitet og lovmedholdighed, og selvfølgelig sandhedspligten og et forbud mod at vildlede,« siger Sten Bønsing.