Prisen på undervisning i folkeskolen er styrtdykket

Prisen pr. undervisningstime pr. skoleelev er blevet reduceret med 26 procent på få år. Det skyldes både skolereformen, der har øget antallet af undervisningstimer, og andre besparelser, som har medført flere elever i klasserne.

Hundredvis af glade børn var med til at fejre åbningen af den helt nye Skolen i Sydhavnen i København i august. Skolereformen har ikke bare medført længere skoledage for eleverne – den har også sammen med tidligere besparelser været med til at gøre det billigere at undervise dem. Arkivfoto: Thomas Lekfeldt Fold sammen
Læs mere

Når folkeskoleelever klapper stavelser i dansktimerne, bøjer tyske verber eller sveder over pythagoras’ ligning, er det blevet betydeligt billigere, end det var for få år siden.

Hele 26 procent er udgifterne til hver undervisningstime pr. elev faldet siden skole­året 2009/2010.

Det er Danmarks Lærerforening, der har regnet på udviklingen på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og Undervisningsministeriet.

Folkeskolereformen, der blev indført sidste år, medførte en betydelig stigning i antallet af undervisningstimer, og det kan være en del af forklaringen på reduktionen i pris. Alligevel er den bekymrende, mener Claus Hjortdal, formand for Skoleleder­foreningen.

»Det er ikke optimalt, når vi er ved at indføre en kæmpestor reform, at prisen er faldende. Det er ikke den bedste måde at håndtere det på – for at sige det på jysk,« siger formanden.

Heller ikke Danmarks Lærerforening er tilfreds med udviklingen. Her peger formand Anders Bondo Christensen på, at der mangler ansvar for, at skolen kan lykkes med de opgaver, den får.

»Vi har hørt flere sige, at vi skal have mere spændende undervisning i skolen, og der er ganske rigtigt skruet op for elevernes timetal, men man kan ikke lave anderledes og mere spændende undervisning, når man ikke er parat til at finansiere det udvidede timetal, og det har man ikke gjort,« siger han.

Ministeren for børn, undervisning og ligestilling, Ellen Trane Nørby (V), siger, at det er klart, at prisen pr. time falder med reformens flere timer. Samtidig understreger hun dog, at prisen i sig selv ikke er en god indikator for undervisningens kvalitet.

»Det er derimod elevernes læringsudbytte og trivsel, og det følger vi tæt i de årlige statusredegørelser,« siger ministeren i en skriftlig kommentar til Berlingske.

Problematisk beskæring

Den betydelige reduktion i prisen pr. undervisningstime kan have to forklaringer. Den skyldes dels skolereformen, men også besparelser før reformen spiller en væsentlig rolle.

Allerede her blev der nemlig skruet op for klassekvotienterne, da flere mindre skoler eksempelvis blev lukket. Det forklarer professor Niels Egelund fra DPU, som kalder reduktionen på 26 procent »en betragtelig ændring«.

»Sådan et udsving på så kort en årrække har vi næppe set i nyere tid. Det kan godt være problematisk, når man foretager så dramatiske beskæringer på kort tid,« siger han.

Anders Bondo Christensen efterlyser politisk ansvar for, at de økonomiske rammer er sådan, at man kan levere det, loven kræver.

Ligesom der er to forklaringer på den udfordring, som folkeskolen står over for, er der også to mulige løsninger: Enten skal der flere ressourcer til, eller også skal ambitionsniveauet være lavere og lærernes opgaver færre.

Begge formænd peger på, at der skal gøres noget ved reformen nu – ellers vil den ikke have lang levetid, for så risikerer man, at flere skoler kommer ud med underskud, fordi økonomien ikke kan hænge sammen, eller at endnu flere lærere stopper.

Her mener ministeren, at folkeskolens ressourcer bruges bedre, så eleverne får mere undervisning af bedre kvalitet sammen med lærere og pædagoger.

»Samtidig skal den tid, som lærere og pædagoger ikke bruger sammen med eleverne, anvendes til kollegial sparring, fælles forberedelse, planlægning og evaluering af undervisningen,« siger Ellen Trane Nørby, som efterlyser større samarbejde.