Presset Fogh ringede til sin ven Bush: »Nu må han altså skride ind« Og så blev der ro

Da en omfattende krise begyndte at eskalere, måtte Anders Fogh Rasmussen lave et særligt opkald over Atlanten. Det var tid til at bede sin ven, George W. Bush, om hjælp.

Da Anders Fogh Rasmussen havde brug for hjælp, ringede han  til USA's præsident, George W. Bush. Som han selv siger han i DRs 'Statsministre',  at de to statsoverhoveder havde et ’ret godt’ og ’tæt’ forhold. Fold sammen
Læs mere
Foto: PAUL J. RICHARDS

En dag for 11 år siden lavede Anders Fogh Rasmussen et særligt opkald.

Det var gået op for den daværende statsminister, at han blev nødt til at søge hjælp uden for landets grænser.

For Danmark stod i den største udenrigspolitiske krise siden Anden Verdenskrig.

Morgenavisen Jyllands-Posten havde trykt tolv tegninger af profeten Muhammed.

Nu var Danmark øverst på listen over potentielle terrormål, og i Mellemøsten blev Dannebrog brændt. Ambassader ligeså.

Derfor valgte Anders Fogh Rasmussen (V) at ringe til den amerikanske præsident, George W. Bush.

Det fortæller han i DR-programmet »Statsministre«. I programmet er de fem nulevende statsminister samlet på Marienborg for at tale om embedet. Dets betydning og dets udfordringer.

I søndagens udseendelse husker Anders Fogh Rasmussen tilbage på Muhammed-krisen. Han kommer frem til, at det ikke altid er muligt at forberede sig på fremtiden.

»Da jeg blev statsminister i 2001, anede jeg ikke, at en karikaturtegning i Jyllands-Posten kunne føre til den største udenrigspolitiske krise siden krigen,« siger han i programmet.

Brevet

Tegningerne blev bragt d. 30. september 2005.

Efterfølgende forlangte Islamisk Trossamfund, at Jyllands-Posten skulle trække tegningerne tilbage og give en officiel undskyldning til alle muslimer. Ligesom elleve mellemøstlige ambassadører i Danmark gik sammen og sendte et brev til Anders Fogh Rasmussen.

»De beder jo om et møde, for at drøfte de der tegninger og antyder i brevet, at jeg skal tage aktion over for redaktøren,« siger Anders Fogh Rasmussen og fortsætter:

»Da jeg ser det brev, så tænker jeg: Ikke tale om.«

Han beskriver det som en principiel holdning fra hans side. I Danmark er der pressefrihed. Punktum. Derfor afviste Anders Fogh Rasmussen ambassadørernes ønske, og et møde fandt aldrig sted.

Per Stig Møller så med i går, da DR sendte udseendelsen.

Han var udenrigsminister under Anders Fogh Rasmussen, og dermed også da Muhammed-tegningerne blev trykt. En periode som han blandt andet beskriver i sin nye selvbiografi »Udenrigsminister i krig og fred«.

»Jeg er fuldstændig enig i, at vi ikke kunne imødekomme dem, men man kunne jo forklare dem, hvorfor vi ikke kunne imødekomme dem på et møde. Hele det halve år rejste jeg rundt i den arabiske verden og forklarede dem, at vi ikke blander os i ytringsfriheden på grund af vores demokrati,« siger han og fortsætter:

»Men det havde ikke ændret forløbet.«

Talen

Tegningerne fik hurtig international opmærksomhed.

Sagen blev drøftet på de 56 islamiske landes topmøde i Saudi Arabien. Og højkommissæren for Menneskerettigheder forstod bekymringen i de muslimske lande.

I sin nytårstale d. 1. januar 2006 adresserede Anders Fogh Rasmussen debatten.

»Lad mig sige meget klart: Jeg fordømmer enhver udtalelse, handling eller tilkendegivelse, som forsøger at dæmonisere grupper af mennesker på baggrund af deres religion eller etniske baggrund.«

Ifølge Anders Fogh Rasmussen fik talen en positiv modtagelse blandt regeringerne i de muslimske lande. Sådan husker Per Stig Møller det også.

»Han har ret i, at nytårstale lagde det lidt ned. Jeg talte med Kofi Annan, amerikanerne og Qatar, som alle var tilfredse. Men det ville islamisterne bare ikke finde sig i,« siger han.

Det var langt fra slut.

Danskere i Mellemøsten blev truet. En boycut af danske produkter blev igangsat, og billeder af Dannebrog i brand gik verden rundt.

»Det med at brænde det danske flag af er helt usædvanligt. Altså, man kan brænde amerikanske flag, israelske flag, måske til nød britiske flag. Men danske flag – det havde vi jo aldrig nogensinde regnet med,« fortæller Anders Fogh Rasmussen.

Opkaldet

Ifølge Anders Fogh Rasmussen var der ingen drejebog for, hvordan man skulle håndtere en sådan international krise.

Han stod i et dilemma.

Han havde det grundsynspunkt, at man i Danmark skal kunne sige og tegne, hvad man vil. Det skulle han ikke sige undskyld for. Samtidig vidste han, at han ville få kritik, hvis han ikke gjorde noget for at beskytte menneskeliv og landets økonomiske interesser, fortæller han til DR.

»Jeg tænkte, at det her jo er ved at udvikle sig til at blive en total ukontrollabel, næsten katastrofal situation. Så vi var simpelthen nødt til at gøre noget helt ekstraordinært.«

Derfor besluttede han at ringe til USA’s præsident, George W. Bush.

Som han selv siger i programmet, var det ikke nogen hemmelighed, at de to havde et »ret godt« og »tæt« forhold.

»Jeg tænkte, nu må han altså skride ind,« siger Anders Fogh Rasmussen.

»Jeg sagde jo til ham, at der var flere og flere i Folketinget, som sagde til mig: hvordan kan det egentlig være, at vi støtter USA både i Afghanistan og Irak, hvis vi så ikke kan regne med amerikanerne, når vi har brug for hjælp. Det var jo et argument, han godt kunne forstå.«

»Og hans sagde straks til mig: Ja, selvfølgeligt, det er fuldstændigt uacceptabelt.«

Kort efter udtrykte både USA og Storbritannien deres fulde støtte.

»Det er jo ikke nogen hemmelighed, at amerikanerne de har ret gode forbindelser i de muslimske lande. Så jeg tror, at amerikanerne sagde til dem: Hør lige her. Det her er ved at komme totalt ude af kontrol og til syvende og sidst vil det komme til at true jeres egne regimer.«

»I hvert fald skete der det, at der blev ro,« siger Anders Fogh Rasmussen og afslutter programmet.