Pres på S-SFs plan vokser

Socialdemokraterne truer med velfærdsreduktioner, hvis trepartsforhandlinger om øget arbejdstid ender blindt.

Fagforbund og økonomer sætter spørgsmålstegn ved realismen i Socialdemokraternes og SFs plan om at få danskerne til at arbejde en time mere om ugen.

LO og fagbevægelsens top har lovet Socialdemokraterne og SF at styrke de offentlige finanser med 15 mia. kr. ved blandt andet at få danskerne til at arbejde mere. Men formanden for Akademikernes Centralorganisation, Erik Jylling, siger direkte, at det «virker urealistisk« at hente så mange penge ind via en trepartsdrøftelse.

LÆS OGSÅ: R kræver klart svar om rød plan

»Man konterer på forhånd, at arbejdsmarkedets parter velvilligt stiller op med 15 mia. kr. Det regnestykke har jeg svært ved at se, hænger sammen,« siger Erik Jylling, der efterlyser langt mere konkrete bud.

Akademikernes formand savner historisk belæg for, at trepartsforhandlinger har hentet store milliardbeløb ind til statskassen uden samtidig at levere en større modydelse til lønmodtagerne. F.eks. var modydelsen for at afskaffe de automatiske dyrtidsreguleringer i 80erne, at der samtidig blev etableret et arbejdsmarkedspensionssystem.

De Radikale gjorde sig mandag grundigt upopulære i venstre side af folketingssalen ved at efterlyse en forklaring fra fagbevægelsen på, hvordan den vil finde de 15 mia. kr. Det afviser LO, mens Dennis Kristensen, der er formand for de offentligt ansatte i FOA, gerne vil have gang i debatten. Formanden for tjenestemændene i FTF, Bente Sorgenfrey, forstår godt de Radikale, selvom hun peger på, at der er tale om et forhandlingsforløb, hvor kortene nødvendigvis holdes tæt på kroppen. Hun kalder det »meget, meget svært« at sætte arbejdstiden i vejret og efterlyser reformer af SU og en mere smidig efterløn.

»Tingene skal jo stemmes hjem, og jeg mener desværre ikke, der er den krisebevidsthed i befolkningen, der gør, at man automatisk kan få stemt en overenskomst hjem med højere arbejdstid. Derfor bliver vi nødt til at kigge på alle løsninger - også reformvejen,« siger Bente Sorgenfrey.

Professor og arbejdsmarkedsekspert Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet kan også godt forstå de Radikale. Det vil nemlig kræve en historisk krisebevidsthed fra lønmodtagerne at hæve arbejdstiden, forklarer han.

»Det har hidtil været mere fritid, man har prioriteret, frem for mere arbejde. Derfor er der da et forklaringsproblem. Det må sandsynliggøres, at de også kan levere den del af planen, som er forudsætningen for at finde de 15 milliarder kroner,« siger han.

Socialdemokraterne og SFs plan »Fælles Løsning« nævner nogle eksempler på håndtag, der kan drejes på i trepartsforhandlinger:

  • Flere offentligt ansatte skal have ret til at arbejde på fuld tid i stedet for deltid.
  • Indføre eller øge brugen af »flydende tid og plustid«, som er fast arbejdstid over 37 timer.
  • Mere fleksible overarbejdsbestemmelser og større variation af normalarbejdsugen.
  • Den 5. ferieuge kan omlægges til feriefridage, som kan udbetales.
  • Ingen aftaler der forkorter normalarbejdstiden.

De fleste håndtag er allerede i brug mange steder, og selvom der er potentiale, så er erfaringerne ikke voldsomt gode, siger Henning Jørgensen.

Økonomisk vismand, økonomiprofessor Michael Rosholm, mener heller ikke, at S-SFs økonomiske plan er præcis nok, fordi der ikke angives konkrete løsninger for, hvordan arbejdstiden skal hæves og til hvilken pris.

»Som det er lige nu, hvor der ikke er nogle konkrete anvisninger, så er det en fugl på taget. For så antager man indirekte, at man kan finde den ekstra time, uden at det har en pris,« siger Michael Rosholm.

Politisk ordfører Henrik Sass Larsen (S) peger på, at de faglige ledere rent faktisk har nikket til at hente de 15 mia. kr. hjem i en byttehandel for at undgå f.eks. indgreb i efterlønnen eller drastiske reduktioner af den offentlige velfærd.

»At ligefrem bede fagbevægelsen om på forhånd at lægge deres resultatliste frem, herunder hvor de har tænkt sig at lægge sig ned, det kan man ikke bede om,« siger Henrik Sass Larsen.

Han gør det dog samtidig krystalklart, at en S-SF regering er parat til at tage alternative redskaber i brug, hvis trepartsdrøftelserne ikke giver det ønskede resultat.

»Det er klart, at hvis det her ikke lykkes, så må vi vende tilbage til andre ting, og det er jo enten at reducere meget kraftigt på velfærdsservicen eller at tage fat på andre ubehageligheder. Efterløn eller andre ting, som vi gerne vil undgå. Det er klart, at hvis trepartsdrøftelserne ikke kan lykkes, så er det de optioner, man efterlades med. Det ved fagbevægelsen udmærket godt,« siger Henrik Sass Larsen, der dog understreger, at han »meget nødig« vil røre ved efterlønnen.

»Så det vil blive en reduktion i forhold til den offentlige velfærdsservice,« siger han.