Portrættet af en »SKRÆÆÆMMMMEEEEE-KAMPAAAGNNEEEE«

Det fyger med anklager om skræmmekampagner i den valgkamp, der 3. december kulminerer i folkeafstemningen om det danske retsforbehold. Politiko.dk tegner et portræt af valgkampen med de mange skræmmebilleder.

En nylig analyse, som Infomedia har lavet for DR Detektor af de danske mediers dækning af EU-afstemningen om retsforbeholdet, viser, at op mod 15 pct. af omtalerne af EU-afstemningen indeholder anklager om, at den anden part fører netop skræmmekampagne. Fold sammen
Læs mere

På den ene side af bordet står Morten Messerschmidt. På den anden står justitsminister Søren Pind (V).

De to politikere er blevet sat stævne i Berlingskes studie for at debattere folkeafstemningen 3. december.

»Når man overdrager ny magt til EU, er det en irreversibel proces«, siger Messerschmidt.

»Der kommer ufatteligt mange ord ud,« svarer Søren Pind og fastholder, at Folketinget skam altid kan tage suverænitet tilbage fra EU.

»Så det er noget snak,« slutter Søren Pind, der sammen med udenrigsminister Kristian Jensen officielt er udpeget som regeringens to ja-frontfigurer.

»Så skal vi melde os ud af EU. Er det ikke rigtigt?« spørger DFs EU-profil og en af de fremmeste frontfigurer for nej-kampagnen.

»Jamen, man kan tage det tilbage, man vil, og så må der komme et opgør om det,« svarer Søren Pind og fastholder dermed sit argument.

»Nej. Det er ganske enkelt ikke korrekt,« svarer Morten Messerschmidt.

(artiklen fortsætter under videoen)

 

Trods ivrig debat og hævede stemmer bliver Morten Messerschmidt og Søren Pind ikke enige. Hverken i TV-studiet eller efterfølgende på de sociale medier, hvor Pind- og Messerschmidt-lejren debatterer ivrigt videre.

Så ivrigt, at Søren Pind med henvisning til et officielt svar fra Justitsministeriet til DRs Detektor, kalder Morten Messerschmidts udsagn for »SKRÆÆÆMMMMEEEEEKAMPAAAGNNEEEE!!!!!!!!!!!!!« på Facebook.

Og selvom Søren Pind tilsyneladende fortrød sin anklage og efterfølgende slettede de mange versaler og udråbstegn i sin statusopdatering, hænger netop anklagen om skræmmekampagneri tungt over den valgkamp, der kulminerer i den kommende uge.

(billedet viser, at Søren Pind har rettet sit facebook-opslag og slettet anklagen om skræmmekampagne)

Skræmmekampagne for fuld drøn

En nylig analyse, som Infomedia har lavet for DR Detektor af de danske mediers dækning af EU-afstemningen om retsforbeholdet, viser, at op mod 15 pct. af omtalerne af EU-afstemningen indeholder anklager om, at den anden part fører netop skræmmekampagne.

I sit ugebrev 10. november bød DFs formand Kristian Thulesen Dahl eksempelvis »velkommen til tre uger med massive skræmmekampagner fra ja-siden«.

»Ja-sigerne vil snuble over hinanden for at overbyde hinanden i skræmme-eksempler. I Dansk Folkeparti holder vi hovedet koldt og vil insistere på, at danskerne skal vide så meget som overhovedet muligt om, hvad vi stemmer om,« skrev han videre.

Morten Messerschmidt bad i en kronik i Ekstra Bladet i denne uge ja-partierne om at droppe den »usaglige og uværdige skræmmekampagne«.

Og Socialdemokraternes Nick Hækkerup sparkede partiets ja-kampagne i gang ved at advare mod nej-sidens skræmmekampagner allerede 6. november - den dag, man måtte hænge plakater op i bybilledet rundt om i landet:

»Nej partierne vil med garanti råbe »skræmmekampagne« og det der er værre. De forsøger at afspore debatten. Vores kampagne er netop ikke en skræmmekampagne,« skrev han på Socialdemokraternes hjemmeside.

I øvrigt dagen efter, at DFs Peter Skaarup havde kaldt en S-kampagne om folkeafstemningen for »et skræmmende eksempel på en skræmmekampagne«. Det kommer vi tilbage til.

De radikales EU-ordfører Sofie Carsten Nielsen har kritiseret Liberal Alliance for at føre skræmmekampagne, og sidste weekend på Venstres landsmøde var det så udlændingeminister Inger Støjberg (V), der gik i struben på sine »ellers meget gode venner« i Dansk Folkeparti:

»Dansk Folkeparti spreder i disse uger falske påstande om, at et ja den 3. december vil betyde, at vores udlændingepolitik fremover skal styres fra Bruxelles,« sagde hun.

Jo, skræmmekampagner om skræmmekampagner er blevet normalt i denne valgkamp. Så normalt, at SFs formand Pia Olsen Dyhr ligefrem bemærkede, at der i en debat med Pernille Skipper (EL) og Rasmus Nordqvist (Alternativet) næsten ikke var nogen anklager om skræmmekampagne:

Ekspert: Skræmmekampagner er det lette og hurtige forsvar

Christian Elmelund-Præstekær er lektor ved Institut for Statskundskab på Syddansk Universitet og har forsket i negative politiske kampagner. Han forklarer det udbredte skræmmekampagneri med, at det for politikerne ofte er nemt at forsvare sig ved at angribe modstanderen for at lave skræmmekampagner.

»Det gør, at man ikke behøver gå dybere ind i substansen. Hvis man bare afskriver det, de andre siger som utroværdigt og på den måde miskrediterer dem, kan det være nok til at gøre vælgerne bekymrede,« siger han til politiko.dk.

Samtidig er det et trick politikerne bruger, når de er presset på tid. Ofte har man som politiker meget kort tid til at forklare sine synspunkter og ikke mindst til at forsvare sig mod angreb i medierne nu om dage, siger Christian Elmelund-Præstekær.

»Derfor er anklagen om, at de andre laver skræmmekampagne en effektiv måde at tage til genmæle på. Det er en nemmere måde at komme til orde på, end hvis man skal gå ind i modstanderens kritik og rent faktisk argumentere for sin politik,« siger Christian Elmelund-Præstekær og fortsætter:

»Og der er også ofte en frygt for, at vælgerne kan få den opfattelse, at der nok er noget om kritikken, hvis man først går ind i en faglig diskussion med modparten. Også derfor er det lettere at forsvare sig med anklagen om skræmmekampagne.«

Retoriker: »Problemet er, at de taler til hinanden og vælgerne på to forskellige niveauer«

Også på plakatfronten fyger det med anklager om skræmmekampagner.

Særligt har føromtalte S-kampagne, hvor partiet med anonymiserede billeder af et barn, en kvinde og en indbrudstyv beder vælgerne om at hjælpe politiet med at optrevle pædofile netværk, stoppe kvindehandel og bekæmpe indbrudsbander ved at stemme ja, fået meget kritik.

Det var den kampagne, Dansk Folkepartis Peter Skaarup i Berlingske kaldte »et skræmmende eksempel på en skræmmekampagne«. Og han fik opbakning fra Enhedslistens Pernille Skipper, der kaldte kampagnens budskab for »på grænsen« til at være »løgnagtigt«.

Også både SF, Radikal Ungdom og Folkebevægelsen mod EU har brugt vælgernes frygt til at argumentere for deres synspunkt.

(artiklen fortsætter under billederne)

Radikal Ungdom lancerede i går en kampagne forud for folkeafstemningen 3. december. Denne plakat er en del af kampagnen, der allerede nu høster heftig kritik. Fold sammen
Læs mere

Ifølge Lars L. Nielsen, der er direktør for public affairs i Primetime Kommunikation og tidligere rådgiver for de Radikale, er det naturligt, at partierne skyder med skarpt i den afsluttende fase af en valgkamp.

»Det er en del af en kampagnes logik, at synspunkter skærpes den sidste måned«, sagde han tidligere på måneden til Berlingske.

»Og når den ene side skærper budskabet, så råber modparten skræmmekampagne,« fortsatte han.

Men ifølge Agnete Christiansen, der er ekstern lektor og underviser i retorik på Københavns Universitet, er der en risiko for, at nogle danskere kommer til at træffe deres valg og sætte deres kryds ud fra falske forudsætninger, når begge lejres argumenter bliver fremstillet alt for entydigt.

Agnete Christiansen har analyseret de valgplakater, der frem til på torsdag er mange danskeres primære møde med de ja- og nej-kampagner, der skal afgøre, hvor krydset sættes. Og hun er ikke i tvivl. Ifølge hende fokuserer ja- og nej-plakaterne på enkelte ting i øst og vest.

De fremhæver det, der lige præcis passer til deres argument, og de negligerer eller fravælger det, der måske kunne trække i den anden retning, siger hun.

(artiklen fortsætter under videoen)

 

»Problemet er, at de taler til hinanden og vælgerne på to forskellige niveauer. De står i hver sin ende af lokalet og fremhæver hver især et bestemt aspekt af det valg, vi skal træffe,« siger Agnete Christiansen til politiko.dk.

»Og det er helt bestemt relevante aspekter. Men de repræsenterer kun en lille del af det, folkeafstemningen handler om,« siger hun.

»Hvem har for eksempel ikke lyst til at hjælpe politiet med at optrevle pædofile netværk?  Og hvem vil have, at EU overtager al magten i Danmark?« spørger Agnete Christiansen og svarer selv:

»Ingen. I begge tilfælde. Og derfor er det ikke underligt, at folk er i tvivl om, hvad det egentlig er, vi stemmer om.«

To ud af tre aner ikke, hvad vi skal stemme om

Noget tyder på, at Agnete Christiansen har ret.

Så sent som en måned før folkeafstemningen viste en måling, som Norstat foretog for Altinget, at to ud af tre vælgere ikke kunne svare på, hvad de skal stemme om 3. december.

Hvis du er en af dem, der ikke ved, hvad afstemningen i næste uge handler om, kan du få den korte gennemgang her. Hvis du har lidt længere tid, kan du få den helt grundige gennemgang her.

Og hvis du ikke ved, hvad du skal stemme, så kan du tage politiko.dks test lige her: