Politisk skyggeboksning om de ledige

Både i blå og i rød blok frygter man at skræmme vælgere væk, hvis man bliver for konkret om arbejdsmarkedspolitikken.

Politisk kommentator Thomas Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Lad os indlede med en lille quiz!

Hvordan vil Helle Thorning-Schmidt ændre på den dagpengereform, som har skabt så stor ravage i S-baglandet?

Hvordan vil Venstre præcist gøre det mere attraktivt for kontanthjælpsmodtagere at komme i job, så der kan komme handling bag sloganet om, at det bedre skal kunne betale sig at arbejde?

Og hvad mon der kommer ud af tidligere skatte- og sundhedsminister Carsten Kochs nye forslag til at få flere danskere i job?

Svaret er: Vi ved det ikke!

Selv om – eller måske snarere på grund af – at der på alle tre felter er tale om arbejdsmarkedspolitik med konsekvenser for titusinder af danskere, har regeringspartierne og Venstre valgt at ligge så lavt som muligt inden valget.

Årsagen er indlysende: I begge lejre frygter man at skræmme vælgere væk, hvis man bliver for konkret.

Da Carsten Koch tirsdag offentliggjorde sit udvalgs længe ventede forslag til en ny beskæftigelsesindsats for de såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate – bl.a. kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere – var forslagene tæt på at blive mødt med et skuldertræk.

Carsten Koch havde ellers et vigtigt budskab. Han fastslog, at alt for få mennesker i dag oplever at komme ud i en virksomhed og få chancen for en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Han foreslår derfor at beskære kontanthjælpen for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Til gengæld skal kontanthjælpsmodtagere, der er i praktik i en virksomhed eller arbejder i nyttejob, have ekstra penge. Alt sammen for at styrke motivationen for de ledige i praktik eller nyttejob.

Beskæftigelsesminister Henrik Dam Kristensen (S) skulle imidlertid ikke have noget klinket og nøjedes med at konstatere, at udvalget havde præsteret et »gedigent arbejde«. Efter striben af initiativer, som blev sat i værk i Mette Frederiksens tid som beskæftigelsesminister, vil S-toppen undgå nye konfrontationer med baglandet. I dag drømmer Thorning & Co. mest af alt om arbejdsro, så de kan koncentrere sig om at så tvivl om Venstres intentioner i arbejdsmarkeds- og beskæftigelsespolitikken.

Helt at styre uden om ballade bliver ganske vist svært, al den stund at Enhedslisten, SF og dele af fagbevægelsen vil blive ved med at løbe storm mod den dagpengereform, som Thorning nødtvungent – og kun efter radikalt pres – endte med at skrive ind i sit regeringsgrundlag i 2011.

S-ledelsen ved godt, at den reform vil blive ved med at skabe problemer frem til valget, men håbet er, at fremgang i økonomien og øget beskæftigelse vil gøre debatten mindre farlig.

Det vil give mulighed for at forsøge at ryge Venstre-toppen ud, så det bliver mere tydeligt, hvad Lars Løkke Rasmussen vil foretage sig, hvis han bliver Danmarks næste statsminister. I den forbindelse drømmer kampagnemagerne i S om, at det vil kunne lykkes at gøre mange vælgere urolige over, hvad der måtte være på vej fra Venstre.

Af samme grund forsøger Løkke og V-toppen at holde lav profil.

Jo, partiet har skudt gang i en kampagne, hvor målet er at skabe debat om, hvorvidt der er nok incitament til at gå fra overførselsindkomst til beskæftigelse. Men V-ledelsen vil ikke svare konkret på spørgsmålet om, hvor mange penge kontanthjælpsmodtagere højst bør have til rådighed. Venstres forslag til et moderne kontanthjælpsloft vil således først vil se dagens lys efter valget, hedder det.

Som led i sin kampagne har Venstre taget udgangspunkt i en familie bestående af et ægtepar og tre børn, som i alt modtager 454.215 kr. i kontanthjælp, børnecheck, boligsikring og tilskud til daginstitution om året. Står det til mange lokale Venstre-folk, skal der som minimum barberes 100.000 kr. af modelfamiliens indtægter fra det offentlige – netop for at gøre det mere attraktivt at få et arbejde. Men V-toppen vil ikke melde ud. For den ved godt – af smertelig erfaring – at en præcis udmelding hurtigt vil kunne indgå som ammunition i en socialdemokratisk skræmmekampagne.

Samlet set er resultatet en form for politisk skyggeboksning, som gør det svært for vælgerne at forudse, hvad der kommer til at ske efter valget. Som det ser ud nu, kommer mange til at sætte deres kryds i blinde.