Dagens politiske morgenpost. Støjbergs parti vil sætte udenrigsministeren under »tæt opsyn«, borgerlige partier varsler fælles front, og Socialdemokratiet runder et skarpt hjørne, der ifølge politisk ekspert bør bekymre. Hele dit politiske overblik her.
Godmorgen og velkommen til, kære læser.
Det er blevet tid til den første politiske morgenpost efter en pause, og der er nok at tage fat på.
God læselyst.
Vi lægger ud med et af Danmarks gamle magtpartier, der har rundt et skarpt – og muligvis problematisk – hjørne.
Siden sidste kommunalvalg har i alt ti socialdemokratiske borgmestre trukket sig fra sin post eller meddelt, at de i hvert fald ikke kommer til at genopstille.
Senest meddelte Marcel Meijer (S) i sidste uge, at han efter flere valgperioder stopper som borgmester i Samsø Kommune.
Dermed følger han i fodsporene på flere S-profiler som Birgit S. Hansen fra Frederikshavn, Jacob Bundsgaard fra Aarhus og Thomas Gyldal Petersen fra Herlev, der alle har besluttet at træde tilbage eller ikke at genopstille.
Selvom borgmesterflugten ifølge Hans Redder – der er politisk redaktør på TV 2 – ikke er noget, der bliver talt åbent om i partitoppen på Christiansborg, er det noget, der bliver lagt mærke til.
»Når man taler med partiets topfolk på Christiansborg – når kameraerne vel og mærket er slukket – så er de fuldstændigt bevidste om, at Socialdemokratiet har et problem,« siger han til TV 2.
En del af årsagen til de mange exits skal ifølge den politiske ekspert findes i, at mange af S-borgmestrene frygter, at regeringens upopularitet vil smitte af på det kommende kommunalvalg.
Da den mangeårige borgmester fra Herlev i december trak sig, talte TV 2 med Socialdemokratiets politiske ordfører, Christian Rabjerg Madsen.
Han medgav, at dem, der er stoppet, har spillet en stor rolle for partiet, men vurderede ikke, at det ville få betydning for kommunalvalget.
»Kigger man på Socialdemokratiets historie, kan man se, at vi har været i stand til at vælge nye, dygtige borgmestre, der har kunnet erstatte de tidligere. Det kommer formentlig også til at ske i Herlev,« sagde Christian Rabjerg Madsen dengang.
De borgerlige partier blæser til fælles kamp med en kronik i Berlingske.
Nu skal der rodes bod på flere års stridighed og splittelse, der kan have påvirket danskernes tillid.
Derfor varsler Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, De Konservative og Dansk Folkeparti nu en ny fælles front i kampen om at skabe en borgerlig regering.
»I det kommende år vil vi fire partier konkretisere visioner for en anden retning for Danmark,« skriver de.
Og der er – ifølge partierne – heldigvis meget at bygge på.
»Vi vil lancere fælles borgerlige ideer og forslag, som streg for streg vil tegne et tydeligt billede af et borgerligt Danmark, hvor der er højt til loftet, og hvor det er danskerne og ikke staten, der er i centrum,« lyder det videre.
Partierne runder deres kronik af med at slå fast, at der dog stadig er et stykke vej for det blå Danmark.
»Den borgerlige bygning er ikke helt færdigbygget endnu, men det borgerlige fundament er solidt,« skriver de.
Læs hele kronikken her.
Inden vi går til de korte opdateringer, skal vi et smut forbi Jyllands-Posten.
Her langer Danmarksdemokraterne hårdt ud efter udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M), som de mener skal »under tæt opsyn« i arbejdet med FNs Sikkerhedsråd.
Danmark er fra i år og med næste år medlem af det magtfulde forum og kan dermed være med til at påvirke den sikkerhedspolitiske dagsorden.
Beslutningerne er mange, og de skal træffes hurtigt. Det har regeringen sådan set mandat til, men Folketinget skal høres i vigtige anliggender, og både Danmarksdemokraterne og Dansk Folkeparti er bekymret for ikke at blive inddraget og orienteret i tilstrækkelig grad, skriver avisen.
»Det er klart, at grundloven gælder, og hvis der er sager af større udenrigspolitisk rækkevidde, konsulterer vi nævnet. Der gælder jo de samme spilleregler. Men det betyder jo ikke, at vi skal i nævnet hver gang. Derfor har vi lavet en model, der sikrer transparens, og at nævnet har indblik,« siger Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten.
Modellen betyder, at sikkerhedsrådet bliver et fast punkt på møderne i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn i 2025 og 2026, og så vil regeringen give månedlige sammendrag og sende notater.
1. I weekenden rejste uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) til Kina for at drøfte muligheder og udfordringer i det dansk-kinesiske samarbejde.
Kina er nemlig en vigtig partner for Danmark på områder som grøn forskning, klimaforandringer, miljø og global sundhed, må man forstå på ministeren.
Besøget i Kina finder sted, få dage efter at statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale nævnte Kina i forbindelse med trusler mod Danmark og Europa.
»Og i kulissen står Kina. Uden kinesisk støtte ville Rusland ikke kunne angribe Europa, som de gør,« lød det.
2. Debatten om en mulig grønlandsk løsrivelse fortsætter med at rase, og nu blander det grønlandske folketingsmedlem Ali-Matilda Høegh-Dam sig i debatten om selvstændighed.
Hun ønsker sig grønlandsk statsdannelse og afliver ideen om, at vi overhovedet har et rigsfællesskab. Da Berlingske foreholder hende et citat fra Søren Pind, der kalder grønlandsk selvstædighed »absurd«, begynder hun at grine.
Da Berlingske taler med Aki-Matilda Høegh-Dam og læser afsnittet højt for hende, bliver der grinet i den anden ende af telefonen.
»Det minder mig om gamle dage og en gammeldags måde at tale om Grønland på,« siger hun til Berlingske.
Der er ikke meget på tapetet i dag, så vi holder det ganske kort.
I dag starter Dansk Folkepartis vintergruppemøde, der varer indtil den 7. januar og bliver afholdt i Køge.
Partiet holder pressemøde klokken 19.
Det var alt for i dag.
Tak for at læse med.
