Politisk opgør om DR rykker nærmere

Hvis statsminister Lars Løkke Rasmussen og hans V-regering overlever forhandlingerne om finansloven og den udskudte 2025-plan vil blå blok samle sig om at reformere DR.

Diskussionen om DRs position i det danske mediebillede er i fuld gang, og politisk nærmer opgøret sig også. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Da det amerikanske præsidentvalg i sidste uge var overstået, udsendte DF-formand Kristian Thulesen Dahl et ugebrev, hvori han med en vis sarkasme skrev følgende ord:

»Når man har set antallet af danske journalister, der har dækket valget fra USA, har man været i tvivl om, hvorvidt der har været journalister tilbage her i landet. Måske det også var årsagen til, at public service mastodonten Danmarks Radio ikke kunne afse ressourcer til at dække de forhandlinger om næste års finanslov, som fandt sted på Christiansborg i weekenden?«

DF-formandens retoriske spørgsmål blev stillet i en uge, hvor medier og politik i sjælden grad kom i centrum. Først offentliggjorde et udvalg under ledelse af Connie Hedegaard en rapport om public service i Danmark. Dernæst måtte en samlet medieverden erkende, at den ikke havde evnet at fortælle, hvorfor Donald Trump kunne ende som triumfator i det amerikanske præsidentvalg, som havde afspejlet et splittet og polariseret USA.

Da Connie Hedegaard fremlagde sin rapport, lagde hun vægt på, at netop public service-medierne har en særlig forpligtelse til at stimulere den fælles demokratiske samtale, og hun advarede indtrængende mod en ny virkelighed, hvor borgerne – ikke kun i USA, men også her i Danmark – ender med at isolere sig på medieplatforme, hvor de kun finder ligesindede og dermed lukker sig inde i små ekkokamre, hvor de slet ikke ser andre argumenter og perspektiver på verden.

DR-formand Michael Kristiansen har tidligere brugt samme argument til forsvar for DR. Da Dansk Folkeparti for nylig foreslog at skære en fjerdedel af DRs årlige budget på 3,7 mia. kr., ville det ifølge DR-formanden få uhyggelige konsekvenser.

»Fjerner man den uafhængige public service, kan man risikere det, der sker i USA, hvor man splitter befolkningen ad,« lød det. Ifølge Kristiansen ville det være nærmest livsfarligt at røre ved »den store, samlede demokratiske mekanisme i Danmark«, som ifølge DR-formanden beror på de frie dagblade på den ene side og en kraftfuld public service-organisation på den anden, »hvor danskerne kan hente den objektive sandhed, som ikke er farvet af partier eller holdninger«.

Uden at svinge sig op til samme højder var det samme advarsel, som blev fremført af Connie Hedegaard. Ja, det kunne næsten lyde som om Hedegaard og de øvrige medlemmer af Public Service-udvalget befandt sig i præcis samme ekkokammer som Michael Kristiansen. Hvilket nok også er sagen, eftersom stort set alle udvalgets medlemmer har haft deres udkomme eller tilbragt store dele af deres karrierer i DR.

Hvis man anmodede en stribe repræsentanter for landets store lønmodtagerorganisationer med titusinder af offentligt ansatte om at komme med bud på den offentlige sektor, ville deres førstevalg næppe heller være at rulle den offentlige sektor tilbage. De ville med ret stor sandsynlighed anbefale flere investeringer – præcis som Public Service-udvalget har gjort det i flere af de scenarier, som de har opstillet for fremtidens danske mediebillede med DR i en suveræn hovedrolle.

Hermed er vi inde ved kernen af diskussionen om DRs position.

Når Michael Kristiansen sammen med Connie Hedegaard fremhæver, at DR skal sikre sammenhængskraften i samfundet, gør han det ironisk nok fra toppen af en statslig medieorganisation, der kløver Folketinget.

Groft sagt nyder DR velvillig politisk og finansiel støtte fra rød blok, mens blå lejr i stigende grad er betænkelig ved DRs størrelse og styrke. I de borgerlige og liberale partier er der enighed om, at DR skal fylde mindre fremover, at budgetterne for statsradiofonien skal trimmes, at der skal skæres i antallet af kanaler, og at der skal gøres mere for at sikre, at DR ikke kvæler de private medier, herunder de trængte dagblade, der både presses af store internationale medier som Google og Facebook og af DR.

Uden at det siges højt har DR – set fra blå lejrs synsvinkel – for længst fejlet som det medie, der med DR-formandens ord giver danskerne »den objektive sandhed«. Tværtimod kan toppolitikere fra alle blå partier komme med eksempler på, hvordan DR efter deres mening har forsømt at stille skarpt på f.eks. udfordringerne ved den offentlige sektors størrelse, de negative konsekvenser af indvandringen, oprøret fra udkantsdanmark, den folkelige skepsis overfor EU, ligesom flere peger på, at DR i mange år gav danskerne en diminutiv dækning af dansk erhvervsliv.

Automatsvaret fra DR har længe været, at den slags kritik ikke passer. DR-toppen har imidlertid det problem, at blå lejr ikke køber påstanden om, at DR er alene om at levere »den objektive sandhed«. Dertil kommer, at flere og flere borgerlige politikere har svært ved at forstå, hvordan X-Factor og kagekonkurrencer ligefrem skal holdes oppe af skattekroner.

Alt i alt er der ved at blive lagt op til en interessant holmgang om fremtidens mediebillede og DRs position. Hvad der bliver resultatet af dette slagsmål, kan ingen sige endnu. Et godt gæt er, at DR vil kunne køre videre som hidtil, hvis LA-formand Anders Samuelsen gør alvor af sin trussel om at vælte regeringen ved årsskiftet – hvis han ikke får opfyldt sit krav om en lettelse af topskatten med minium fem procentpoint. I den situation vil et valg formentlig udløse et regeringsskifte, og derefter vil rød lejr beskytte DR.

Fortsætter Lars Løkke Rasmussen og hans smalle V-regering derimod, vil de borgerlige partier snart være på vej med mere konkrete planer og udspil, som efter deres mening vil sikre et mere facetteret mediebillede med et knap så dominerende DR i centrum.

Som det ser ud i dag, vil Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance være parate til at gå længst, mens de Konservative er på retræte i forhold til partiets tidligere mere vidtgående reformønsker for DR. De Konservatives tilbagetog skaber frustrationer hos de øvrige borgerlige partier, som øjner en historisk mulighed for at barbere DR ned i størrelse, lette licensen og få flere private aktører længere frem på banen.

Thomas Larsen er Berlingskes politiske kommentator