Politisk opgør med forsinkede tog

I dag kan et DSB-tog ankomme 5,59 minutter for sent og stadig blive registreret som rettidigt. Men den grænse er forældet, mener en række trafikordførere.

DSB, Hovedbanegården, folk der venter, togdrift, togdriften, togpassagerer, regionaltoge, IC3, IC4, togtider, togtabel. Fold sammen
Læs mere
Foto: Dennis Lehmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Ligesom de studerende på landets universiteter har det akademiske kvarter til at sætte sig til rette i auditoriet, før den »rigtige« time begynder, har DSB 5,59 minutter til at strække sig på i køreplanen, før et tog officielt er forsinket.

Men det skal nu være slut. De danske togpassagerer skal køre med langt mere præcise tog end i dag, mener et flertal i Folketinget, der derfor vil stramme reglerne for forsinkelser, når der om få år skal forhandles en ny kontrakt på plads med DSB.

Det skal sikre, at virksomheden får et større incitament til at arbejde for tog til tiden og dermed gøre jernbanen bedre i stand til at stå for den største del af trafikvæksten i de kommende år.

LÆS OGSÅ: Del din egen DSB-oplevelse med Berlingske

I den nuværende kontrakt mellem DSB og Transportministeriet må togene ankomme 5,59 minutter for sent til perronen, end det fremgår af køreplanen, og stadig blive registreret som rettidigt.

De nye ambitioner om kortere grænser for forsinkede tog hænger sammen med, at allerede fra 2018 vil store dele af banenettet være udstyret med nye trafiksignaler og forøget skinnekapacitet på flere centrale strækninger.

- Jeg synes, vi skal bestræbe os på at få en lavere tolerancetærskel. Det er det, vi arbejder på med skinneudskiftning, nye signaler og bedre materiel, siger Socialdemokraternes trafikordfører, Rasmus Prehn, til Berlingske.

Han vil dog ikke vil komme med specifikke krav til, hvor meget grænsen skal sættes ned.

En smallere grænse for forsinkelser handler om at genskabe passagerernes tillid til den offentlige trafik, mener trafikordfører for Venstre Kristian Pihl Lorentzen.

- Når togoperatørerne præsenterer en køreplan, så er det en garanti til de rejsende om, at toget kører på disse tidspunkter og er fremme til tiden. Derfor må man overveje, hvad bufferen (for rettidighed, red.) bør være, siger Kristian Pihl Lorentzen, der ikke er skråsikker på de præcise tal, men garanterer at det er noget, Venstre vil »sætte ind på« ved næste kontrakt.

Også de Radikale og SF er klar til at kigge på, om den gamle grænse på 5.59 minutter er en selvfølge, når kontrakten med DSB skal revideres.

- Den forrige regering bestemte, at grænsen skulle ligge på 5,59 minutter, og næste gang vi skal forhandle kontrakt, skal vi selvfølgelig snakke om, hvorvidt den grænse er god nok, siger Anne Baastrup, trafikordfører for SF, til Berlingske.

Kom med din egen DSB-oplevelse