Politisk opbakning til overvågning af danske soldater

Venstre, Konservative og SF kalder det fornuftigt, at efterretningstjenesterne holder øje med, om danske soldater bliver radikaliserede. Samtidig afviser partierne EL's krav om en redegørelse i sagen.

ARKIVFOTO: Venstre, de Konservative og SF kalder det fornuftigt, at efterretningstjenesterne holder øje med, om danske soldater bliver radikaliserede. Samtidig afviser partierne Enhedslistens krav om en redegørelse i sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Stricker

Det er fornuftigt, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) og Politiets Efterretningstjeneste (PET) holder øje med, om danske soldater udvikler sig radikalt eller bruger deres uddannelse i konflikter uden at være udsendt for forsvaret.

Det mener både Venstre, de Konservative og SF, efter Jyllands-Posten tirsdag skriver, at efterretningstjenesterne er opmærksomme på, at de danske soldater har færdigheder, de kan bruge i konfliktzoner, og at de derfor overvåger, om de bliver radikaliserede. Det sker, efter det er kommet frem, at tidligere soldater fra andre europæiske lande er rejst til Mellemøsten for at kæmpe.

»Jeg synes, det er helt fornuftigt, at man følger situationen. Det er et udtryk for rettidig omhu, og jeg ser på ingen måde grund til at sætte spørgsmålstegn ved det, efterretningstjenesterne gør,« siger Venstres forsvarsordfører, Troels Lund Poulsen (V).

Også de Konservative mener, det er relevant at holde øje med, hvor de danske, specialtrænede soldater udfører deres gerninger - også efter deres militærtid i de danske styrker.

»Vi har nogle soldater, som er uddannede eksperter, og derfor er det fornuftigt at holde øje med, om de tager del i for eksempel konflikten i forbindelse med Islamisk Stat (IS),« siger forsvarsordfører Mike Legarth (K).

Han peger dog samtidig på, at det vil være et fåtal af danske soldater, som risikerer at ende i en situation, hvor de bliver radikaliseret.

»Men man ved jo, at de bliver psykisk påvirket af at være udsendt og af at arbejde i sådan et miljø, så den slags skal vi selvfølgelig holde øje med,« siger Mike Legarth.

Også fra SF mener forsvarsordfører Holger K. Nielsen (SF), at det er en udfordring, efterretningstjenesterne skal adressere. Samtidig peger han på, at forsvaret allerede har forbedret deres screening af både psykisk ustabile folk og soldater, som er i risiko for at blive radikaliseret.

Enhedslisten rejser i Jyllands-Posten krav om, at regeringen redegør for sagen, men det afviser både Venstre, de Konservative og SF.

»Jeg ser ikke nogen grund til at få en redegørelse. Jeg har fuld tillid til efterretningstjenesterne,« siger Venstres Troels Lund Poulsen.

Det er ifølge Jyllands-Posten kommet frem, at op mod 20 tidligere tyske soldater har valgt at rejse til Mellemøsten for at kæmpe under blandt andet terrorbevægelsen Islamisk Stats flag. I Frankrig er det således også kommet frem, at ti tidligere soldater er blevet radikaliseret, mens en hollandsk soldat i 2014 fortalte, at han forlod hæren for at søge mod Syrien for at træne jihadister.