Politisk opbakning til Marcus’ jagt på sin biologiske mor

Det bør være muligt at få oplyst identiteten på 19-årige Marcus’ biologiske mor, efter at en fertilitetsklinik byttede om på to kvinders æg, lyder det fra medlem af Det Etiske Råd. Samtidig åbner Folketingets to største partier for dispensation i sagen.

Marcus Vestergaard Pedersen leder efter sin biologiske mor, fordi hendes befrugtede æg blev forbyttet med æg fra den kvinde, Marcus er vokset op hos. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger

Flere støtter Marcus Vestergaard Pedersens forsøg på at vælte den mur, der forhindrer ham i at finde sin biologiske mor. En forbytningsfejl på en fertilitetsklinik for 20 år siden betyder, at den unge mand ikke er biologisk i familie med de forældre, han er vokset op hos. Men den biologiske mors identitet er omfattet af tavshedspligt, og Marcus Vestergaard Pedersen har derfor kun sparsomme oplysninger om hende.

Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd og professor i anvendt etik på Aalborg Universitet, mener, at hensynet til morens privatliv bør vige for sønnens ønske om at kende sit biologiske ophav.

Hensynet til privatlivet er vigtigt, betoner han, men der er også andre hensyn at tage i forhold til moren. Man må formode, at det er i hendes interesse at kende til sin biologiske søn.

»Når hun formentlig er rejst fra Iran til Danmark for at blive mor, må kvinden også have et ønske om at vide, hun er biologisk mor, og at tavshedspligten dermed tilsidesættes. Tavshedspligten handler nemlig i denne situation ikke om, at folk ikke skal have at vide, at de er biologiske forældre,« mener Thomas Ploug, der foreslår at gå gennem kvindens søster for at undgå en eventuel kulturel konflikt.

Det er klart, at klinikker skal overholde deres tavshedspligt, fordi det kan være en meget følsom og privat oplysning, at man har modtaget fertilitetsbehandling, understreger han. Men særlige tilfælde som Marcus-sagen, kræver særlig tilpasning:

»Hvis man bryder tavshedspligten i denne sag, vil det udelukkende kunne danne præcedens for helt særlige situationer, hvor et æg bliver byttet om, og en kvinde ikke ved, hun er biologisk mor. Hvis dét strider mod dansk lovgivning, må man altså overveje, om dansk lovgivning er god nok,« siger han.

Behov for en undtagelse

Også på Christiansborg åbner de to største partier i Folketinget for, at der i Marcus Vestergaard Pedersens tilfælde bør gives dispensation.

Formanden for Sundheds- og ældreudvalget, Liselott Blixt (DF), kalder historien »forfærdelig«:

»Det har aldrig skullet være sådan. Den biologiske mor skulle jo have sin biologiske søn, men de er blevet splittet ad fra begyndelsen. Derfor mener jeg, at man skal lave en undtagelse, for selvfølgelig har han krav på at vide, hvem det er,« siger hun.

Også hos Socialdemokraterne åbner sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) for at give dispensation – hvis det kan lade sig gøre, understreger han.

Men mange love skal bøjes, før Marcus Vestergaard Pedersen kan få oplysninger om sin biologiske mor.

I lovgivningen er der ikke taget højde for en situation som denne, siger Kent Kristensen, der er sundhedsjurist ved Syddansk Universitet. I 1995, da forbytningen fandt sted, havde donorer ikke andet valg end anonymitet. Selv om Marcus’ biologiske mor ufrivilligt endte med at donere sit æg til en anden kvinde, har hun i juridisk forstand status som donor.

»Donoren er beskyttet mod i fremtiden at skulle tage stilling til, hvad man gør, hvis der pludselig dukker et familiemedlem op. Klinikken må altså ikke videregive den biologiske mors navn til Marcus, og reglerne udelukker også klinikken fra at overlade det til moren selv at afgøre, om hun vil have sin anonymitet ophævet,« siger han.

Sundhedsminister Sophie Løhde (V) holder ferie og kan derfor ikke udtale sig i sagen. Men Liselott Blixt står klar med spørgsmål til ministeren, når sommerferien er ovre.