Der var engang, hvor Venstre kunne betegnes som et folkeparti, der som oftest nød opbakning fra mindst 20 procent af befolkningen.
Men den tid er forbi.
I begyndelsen af oktober høstede Venstre nemlig den værste Gallup-måling i fire årtier, da kun 9,7 procent af vælgerne ville stemme på partiet.
I en YouGov-måling fra sidste uge opnåede partiet kun støtte fra 6,9 procent af stemmerne. Og i en Voxmeter-måling mandag mente 8,5 procent af de adspurgte, at Venstre var værd at investere sin stemme i.
Men det er ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator, Henrik Qvortrup, ikke opsigtsvækkende:
»Det er et trafikuheld i slowmotion. Nu er det bare almindeligt, at Venstre er under ti procent. Det er ikke engang en nyhed længere,« siger han til Ekstra Bladet.
Nu er spørgsmålet ifølge Qvortrup, hvor bunden ligger. Og den kan meget vel ligge lavere, end man tror, mener han.
Ellemann i modvind
Under formand Jakob Ellemann-Jensens (V) lederskab har Venstre været martret af trælse sager.
Først smuttede tidligere formand og nuværende udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) og stiftede sit eget parti.
Derefter gjorde daværende næstformand Inger Støjberg (DD) det samme.
For nuværende er Venstre i regering med Socialdemokratiet, selvom man under valgkampen havde forsvoret at gøre Mette Frederiksen (S) til statsminister.
Senest har spørgsmålet om en CO₂-afgift på landbruget splittet det traditionelle landbrugsparti i land- og byvælgere, og Ellemann har været særdeles udfordret med at lægge en linje for partiet.
Det problem bemærkede politisk kommentator Jarl Cordua også i et interview med Berlingske.
»Jakob Ellemann skal beslutte sig for, hvilke vælgere han vil snakke med. Er det Moderaternes byvælgere, som er optagede af klima og bedre miljø? Eller skal han forsøge at matche Danmarksdemokraterne ude i landet og sige, at vi slet ikke behøver klimaafgifter på landbruget og sådan noget,« spurgte Cordua retorisk.
