To dokumenter såede lørdag yderligere tvivl om den forklaring, statsminister Mette Frederiksen (S) gav den danske befolkning, da hun på det historiske pressemøde 11. marts gjorde det klart, at landet skulle forberede sig på det mest vidtgående indgreb siden Anden Verdenskrig. Indgrebet, nedlukningen, ville ske på baggrund af »myndighedernes anbefaling«, sagde statsministeren, men siden da har det været umuligt at få et klart svar på, hvad det var for nogle myndigheder, Mette Frederiksen henviste til.
Samtlige partier i Folketinget har tilkendegivet, at det var den rigtige beslutning at lukke landet ned, og der er ingen af Berlingskes kilder, der anfægter selve beslutningen, men det aktuelle spørgsmål er, om statsministeren gav offentligheden og Folketinget urigtige oplysninger om baggrunden for den historiske beslutning.
Forvaltningsretlige og sundhedsfaglige eksperter tilkendegav lørdag, at dokumenterne, der stammer fra Den nationale operative stab, kendt som NOST, indikerer, at beslutningen om at lukke landet ned var mere politisk end fagligt begrundet, og Kjeld Møller Pedersen, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, sagde, at »man må stille sig tvivlende over for sandhedsværdien« af statsministerens udsagn.
Venstres sundhedsordfører, Martin Geertsen, udtalte i den forbindelse også, at Mette Frederiksen måtte forklare sig på baggrund af de nye oplysninger, men statsministeren, Statsministeriet og Socialdemokratiet har ikke ønsket at kommentere sagen eller svare på, hvem den »brede myndighedsgruppe« er.
Lørdagens afdækning fik Rasmus Jarlov fra Det Konservative Folkeparti til tasterne. Han skrev på Twitter, at det var »hyklerisk og slapt«, at socialdemokraterne i årevis har skældt ud på Venstres Inger Støjberg, fordi de mener, at hun ikke talte sandt om den instruks, hun i 2016 gav danske asylcentre om at adskille mindreårige asylansøgere fra deres ægtefæller, når partiet ifølge ham selv er »ligeglade« med, at deres egen statsminister har overtrådt ministeransvarlighedsloven.
»Nu bliver det spændende, om de selvudnævnte riddere af ordenen til beskyttelse af sandheden og retsstaten i virkeligheden blot er en flok tøsedrenge, som kun tør gennemføre deres ædle principper overfor deres modstandere og lader deres egne gå fri. Det vil jeg tro,« skrev Rasmus Jarlov blandt andet.
Det er ikke lykkedes Berlingske at få Rasmus Jarlov til at uddybe ovennævnte kommentarer. Af Jarlovs Twitter-profil fremgår det, at han er på orlov.
Korrekt eller ej – det får næppe konsekvenser
Da Berlingske mandag spørger Hans Engell, politisk kommentator og tidligere minister, hvorfor det er vigtigt, at Mette Frederiksen fortalte sandheden, når nu alle er enige om, at beslutningen var den rette, forklarer han, at det er »problematisk«, hvis statsministeren ikke har givet korrekte svar. For »en regeringschef skal altid tale sandt«, og det gælder, uanset om statsministerens beslutning bakkes op eller ej.
Hans Engell siger, at Mette Frederiksen gennem coronakrisen har været tilbøjelig til at læne sig op ad myndigheder, når hun har forklaret sine beslutninger, men at »vi i dag ved, at deres anbefalinger ikke altid har været så klokkeklare, som de er blevet taget til indtægt for at være«.
Han tror dog ikke, det får konsekvenser for statsministeren, da der var – og stadig er – bred opbakning til det, hun valgte at gøre. Det gælder på gangene på Christiansborg såvel som ude i samfundet, hvor Socialdemokratiet har historisk høj tilslutning fra vælgerne.
Men er det ikke vigtigt, at det, hun sagde, var korrekt?
»Jo, det er rigtigt, men jeg tror, at de fleste vil sige, at det er en akademisk diskussion om, hvad der blev sagt. Men du har ret. Hun skal tale sandt. Svarene skal være præcise og korrekte og så vidt muligt dækkende, og det ser ud til, at det ikke var det, og det er selvfølgelig kritisabelt. Men jeg husker selv de dage, og der skulle træffes vidtgående beslutninger på meget kort tid, og det gjorde hun. Hun valgte at være på den sikre side, og det er der ingen, som vil kritisere hende for,« siger Hans Engell.
