Politisk flertal vil sætte fokus på had mod homoseksuelle: »Man lærer at trække på skuldrene«

Bliver der gjort nok for at stoppe had mod homoseksuelle? Og skal loves strammes, så flere hadefulde ytringer kan straffes? Det vil et politisk flertal have undersøgt.

»Man lærer at trække på skuldrene, og derfor bliver mange hadforbrydelser ikke anmeldt,« siger Alternativets Rasmus Nordquist, der selv er homoseksuel, om seksuelt orienterede hadforbrydelser. Fold sammen
Læs mere
Foto: LAURA HASANI

»Jeg prøver bare at forstå, hvordan man kan synes, det er normalt eller naturligt.«

Sådan lyder en kommentar om homoseksuelle på Berlingskes Facebook-side.

»Det er totalt perverst og ulækkert ad,« skriver læseren.

Kommentaren falder efter, at avisen tirsdag har bragt en nyhed om had mod homoseksuelle.

Det er udsagn som netop det, der får Socialdemokratiets retsordfører, Trine Bramsen, til at efterspørge mere fokus på had mod homoseksuelle. Det gælder had mod homoseksualitet generelt og had mod bestemte homoseksuelle personer. Og så gælder det især det had, der kommer til udtryk på nettet.

Trine Bramsen åbner for, at loven skal strammes, så flere hadefulde ytringer kan straffes.

»Der er mange udsagn på især nettet, som ikke er direkte personrettede, men som går på homoseksualitet generelt. Det er en holdningstilkendegivelse, og den type ytringer kan godt havne i et grænsefelt i lovgivningen. For er det ytringsfrihed at kunne sige den slags? Eller er det diskriminerende over for en bestemt gruppe mennesker?« siger Trine Bramsen:

»Vi skal sørge for, at der fra politisk hold er helt klare linjer på det område.«

Berlingske kunne tirsdag fortælle, at der ifølge Rigspolitiets seneste opgørelse var 81 anmeldelser om had mod homoseksuelle i 2017, men området er præget af betydelige mørketal, fordi mange ikke anmelder. Samtidig fortalte Bjarke Serritslev og Ole »Boldt« Petersen om, hvordan de er blevet overfaldet, ydmyget og truet, fordi de er homoseksuelle.

Rapporten konkluderede desuden, at ni af de 81 hadforbrydelser foregik på nettet. Men det siger næppe noget om det reelle omfang, siger Trine Bramsen:

»Jeg er bange for, at det er helt utrolig få, der anmelder hadforbrydelser. Derfor skal vi også være sikre på, at politiet har de rette redskaber til at håndtere anmeldelserne. Det så vi, at det manglede i forbindelse med hævnporno på nettet, og derfor kan der være behov for tiltag på dette område også.«

Enhedslistens LGBTQ+-ordfører Rasmus Vestergaard Madsen

»Jeg er selv homoseksuel og ved, at der er mange af mine homoseksuelle venner, der er blevet truet og slået ned. Det er udpræget problem og noget, som mange stadig frygter.«


Et udpræget problem

Enhedslistens LGBTQIA*-ordfører Rasmus Vestergaard Madsen vil også gerne være med til at se på lovgivningen på området.

Han tilføjer, at der også skal være fokus på kulturen blandt især unge, når de ytrer sig på sociale medier. Det kan sikres gennem undervisningen.

»Det er skræmmende, at vi fortsat ser, at folk bliver slået ned, talt grimt til eller truet, fordi de er dem, de er. Der er et kæmpe mørketal på området. Jeg er selv homoseksuel og ved, at der er mange af mine homoseksuelle venner, der er blevet truet og slået ned. Det er et udpræget problem og noget, som mange stadig frygter.«

Den oplevelse har også LGBTQI*-ordfører fra Alternativet, Rasmus Nordquist, der også er homoseksuel. Han vil ligeledes gerne være med til at kigge på, om lovgivningen på området er klar.

»Man lærer at trække på skuldrene, og derfor bliver mange hadforbrydelser ikke anmeldt. Vi skal bede mere specifikt om, at flere anmelder. Og vi skal lave bedre undersøgelser af omfanget af had mod homoseksuelle på nettet.«

Dansk Folkepartis ligestillingsordfører, Karina Adsbøl, vil også gerne sikre klar lovgivning på området. Hun vil indkalde til en høring, så eksperter kan komme med deres bud på, hvordan der helt generelt dæmmes op for hadforbrydelser mod homoseksuelle.

»Uanset, hvor det bliver begået, er det skrækkeligt og uacceptabelt,« siger hun.

Ekspert: Lovgivningen er fin

Og hvad så med det konkrete eksempel fra Berlingskes Facebook-side – er det en lovlig eller ulovlig ytring?

Lovlig, lyder vurderingen fra professor ved det juridiske institut på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller.

Selv om racismeparagraffen tilskriver, at vi ikke må nedværdige en bestemt befolkningsgruppe, skal hadefulde ytringer op i et vist niveau, før de er direkte ulovlige.

Det kan f.eks. være at betegne homoseksualitet som en sygdom, der skal kureres, siger han:

»Man bliver lidt konservativ som jurist og tænker på, om lovgivning grundlæggende fungerer meget godt og er fornuftigt. Og det, synes jeg, er tilfældet her.«