Politisk analyse: Minister vil ruste unge til job – ikke ledighed

I udgangspunktet vil Ellen Trane Nørby forsøge at lande en bred aftale om gymnasiereformen. Men bliver modstanden fra den gamle forligskreds for massiv, kan det langtfra udelukkes, at hun vil gå efter at få reformen igennem med blå lejr alene.

Thomas Larsen, politisk kommentator Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup

Når undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V) ser på de nuværende gymnasier, er hun ikke et sekund i tvivl om, at alt for mange unge ender med eksamensbeviser, som de ikke kan bruge til noget som helst. Og som slet ikke rykker dem tættere på fremtidens job.

Derfor lægger ministeren op til en omfattende reform, hvor målet er at strømline gymnasierne, så langt flere unge faktisk bliver bedre kvalificeret til at søge mod de job, som erhvervslivet kommer til at oprette.

I det udspil til en gymnasiereform, som ministeren offentliggør om få dage, vil hun skære hårdt ned på antallet af studieretninger på de tre gymnasiale uddannelser. Fra ca. 400 til 50.

Hun vil styrke undervisningen i matematik over hele linjen og sikre, at næsten alle unge får matematik på B-niveau.

Hun vil i samme forbindelse have gjort undervisningen mindre teoretisk og mere anvendelsesorienteret, så eleverne bedre kan se, hvad de kan bruge matematikken til.

Nå ja, og så vil hun nok så væsentligt også indføre et nyt karakterkrav.

Ifølge ministeren skal alle unge fremover have mindst 4 for overhovedet at få adgang til gymnasiet.

Alt i alt er der lagt op til en vidtgående sanering af den seneste gymnasiereform fra 2005, og ministerens udspil kommer til at udgøre en af de tungeste politiske dagsordener på Christiansborg her i foråret.

Helt centralt i det kommende udspil er oprydningen af de mange studieretninger og fagkombinationer, som kan være svære at gennemskue for de unge (og deres forældre), og som i værste fald kan skrues sammen på måder, som ikke fører studenterne frem til deres videre studier.

Fremover skal de unge have lettere ved at overskue retningerne, og de skal kunne se, hvor deres studentereksamen vil føre dem hen.

Derudover vil Ellen Trane Nørby gerne gennemføre et ambitiøst og overordnet skifte i retning af at udstyre flere unge med de tekniske, digitale og naturvidenskabelige kompetencer, som erhvervslivet skriger efter.

I forbindelse med årsmødet i World Economic Forum i januar efterspurgte flere af Danmarks topchefer med bl.a. Jim Hagemann Snabe i spidsen, at Danmark som nation melder sig mere kraftfuldt ind i kapløbet om fremtidens job.

Mange flere unge får brug for kvalifikationer, så de kan udnytte mulighederne i den fjerde industrielle revolution. Det vil sige, at de skal kunne deltage i en fremtid præget af en hidtil uset grad af digitalisering og automatisering, hvor tekniske og digitale kompetencer vil blive stadigt mere efterspurgte og nødvendige for at kunne få job.

I forvejen har bl.a. ingeniørforeningen IDA udarbejdet prognoser, som viser, at der bliver behov for at uddanne langt flere ingeniører for at kunne holde trit med efterspørgslen fra virksomhederne, ligesom lignende analyser er blevet fremlagt af en række erhvervsorganisationer.

På globalt plan ventes fremtidens vindernationer at blive dem, som bedst formår at håndtere og udnytte nye teknologiske kvantespring.

Derfor vil Ellen Trane Nørby også gerne skubbe på, at flere unge søger mod erhvervsgymnasierne i stedet for udelukkende at satse på det klassiske almene gymnasium. Hun vil gøre det mere tydeligt for de unge, at en god erhvervsfaglig uddannelse åbner døre til rigtige job i den virkelige verden.

Politisk er der lagt op til en hård og interessant styrkeprøve på Borgen.

De Radikale og Socialdemokraterne – som begge er med i den nuværende forligskreds – er stærkt imod, at unge fra folkeskolen skal have 4 i karakter for at kunne blive optaget i gymnasiet.

De to partier vil gerne indføre karakterkrav, men det skal kun være på 02.

I et interview i Politiken for nylig kaldte Mette Frederiksen det for »fuldstændig sindssygt«, at regeringen vil indføre et karakterkrav på 4.

Ifølge S-formanden vil kravet føre til lukning af gymnasier i de tyndt befolkede egne af Danmark, og hun advarede i samme åndedrag om, at for høje adgangskrav vil resultere i social slagside, så flere unge fra bogligt svage familier holdes ude, ligesom flere unge med indvandrerbaggrund vil få blokeret adgangen til gymnasierne.

»Når vi ser på, hvad vi i øvrigt slås med i forhold til integration, så er det tudetosset, hvis de unge, som vokser op på den københavnske Vestegn, ikke kan komme på gymnasiet,« lød det.

Dermed er fronterne tegnet skarpt op.

I udgangspunktet vil Ellen Trane Nørby forsøge at lande en bred aftale. Men bliver modstanden fra den gamle forligskreds for massiv, kan det langtfra udelukkes, at hun vil gå efter at få reformen igennem med blå lejr alene.