Politiko-adventskalenderen: Fire syn på folkeaftemningen

Over fire lørdage har vi interviewet to profiler fra hver fløj. Det har blandt andet handlet om tillid og garantier, om vilkår for både politi og lønmodtagere, om principielle syn på EUs magt og om anklager om støj og skræmmebilleder.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Vi kan jo godt lide politik her på Politiko.dk - og derfor droppede vi den almindelige adventskalender i år for i stedet at give jer en »Vi tæller ned til Folkeafstemningen«-adventskalender.

De fire »lys« i kalenderen, der er blevet tændt med interviews over de sidste fire lørdage, har været Justitsminister Søren Pind (V) og formand for hovedorganisationen FTF Bente Sorgenfrey, der begge anbefaler et ja, og DFs Morten Messerschmidt og professor og medstifter af JuniBevægelsen Drude Dahlerup, der derimod anbefaler et nej.

Vi har samlet et lille uddrag her ...

Messerschmidt: Et spørgsmål om tillid og løfte om Europol-løsning

I Morten Messerschmidts optik handler afstemningen i høj grad om, hvorvidt man som vælger har tillid til de EU-begejstrede partier og deres garanti om ikke at tilvælge udlændingeområdet.

»I EU-spørgsmål har Folketinget i mange år vist sig at være fuldstændigt ude af trit med befolkningen. Folketingets store flertal ønsker langt mere EU end danskerne, og når man først overdrager suverænitet til EU, så kan man ikke trække det tilbage igen.«

Han mener det er absurd, at ja-partierne med tilvalgsordningen ønsker at få mulighed for det, de ellers siger, de ikke vil gøre. Og han er på ingen måde nervøs for, at Danmark ikke fortsat kan være med i det EU-samarbejde, der gavner os:

»Der er ingen logik, der taler for, at EU ikke skulle kunne give os den aftale. Alle er jo interesserede i, at Danmark forbliver i Europol. Det har Europols chef også sagt.«

Hele interviewet her.

Pind: Mere Danmark og en garanti, man kan regne med

Justitsminister Søren Pind mener, at nej-siden støjer for at overdøve fakta, og han afviser, at tilvalgsordningen vil betyde mere EU og mindre Danmark. Der bliver derimod mere Danmark, pointerer han.

»Dels sikrer vi, at politiet kan fortsætte som i dag, og dels udstyrer vi danske borgere og virksomheder med rettigheder, som vi ikke selv ville evne at give. Vi kan eksempelvis godt selv udstyre kvinder med et tilhold mod en potentiel voldmand i Danmark, men vi kan selvsagt ikke bestemme, at det tilhold skal gælde i resten af Europa. Det må vi have EU til, og det får vi så muligheden for nu. Er det en mindskelse af dansk suverænitet? Nej, det er det ikke.«

Han forsvarer også den garanti, som statsminister Lars Løkke Rasmussen og de andre partiledere for ja-partierne har givet danskerne om, at det vil kræve en folkeafstemning, inden Danmark kan tilslutte sig EUs asyl- og udlændingepolitik:

»Ja, den garanti kan man regne med. Den er på linje med den måde, vi har håndteret eksempelvis forsvarsforbeholdet på, og det er trods alt i 23 år. Vi kunne i Folketinget beslutte at tiltræde EUs forsvarssamarbejde i morgen, bare sådan, men det har vi selvfølgelig ikke gjort, for der er afgivet et højt helligt politisk løfte. Hvis vi nogen sinde skulle gøre det, så ville der først komme en folke­afstemning. Så det kan notorisk bevises, at sådan et løfte bliver overholdt og respekteret­.«

Hele interviewet her.

Dahlerup: Et klart signal og behov for fleksibelt samarbejde

Professor Drude Dahlerup mener, at det handler om med et nej tydeligt at markere over for EU, at man ikke ønsker en mere magtfuld union, hvor alle skal være med til alt:

»Et dansk nej er ikke et lille isoleret nej. Sådan ser jeg det ikke. Det handler om at fastholde, at vi ikke skal være på vej mod en stadig snævrere union. I en føderal stat skal alle være med til alt, men med et nej kan vi holde fast i princippet om, at der kan være fleksible samarbejdsformer. Det er en løftet pegefinger om, at vi ikke ønsker Europas Forenede Stater.«

Hun får déjà-vu fra tidligere tiders kampagner, hvor der bliver opridset skræmmebilleder fra ja-fløjen, og hun mener, at de danske ja-politikere - og resten af Nordeuropa - burde sige mere fra over for det kontinentale EU-tog, der buldrer afsted.

»Jeg kan godt respektere Kontinentaleuropa, som Frankrig, Belgien og Tyskland, der gerne vil bevæge sig i retning af en føderal stat. Men det har aldrig været et nordeuropæisk projekt. Jeg tror ikke, at ja-siden i Danmark ønsker, at EU skal have meget mere magt, men de har svært ved at stå imod.«

Hele interviewet her.

Sorgenfrey: Kamp mod social dumping og en tro på et flertal

Når flere dele af fagbevægelsen anbefaler et ja, handler det ikke kun om politiet og kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, men også om kampen mod social dumping og indsatsen for at sikre danske lønmodtagere i et grænseoverskridende arbejdsmarked, mener FTFs Bente Sorgenfrey.

»Vi kan jo se, at det er blevet sværere at forfølge sager, fordi vi ikke er med i mange af de her direktiver i dag. Så et nej vil forringe vores muligheder som faglige organisationer i forhold til at sikre god løn og gode arbejdsvilkår for udenlandsk arbejdskraft i Danmark såvel som dansk arbejdskraft, der arbejder under et udenlandsk selskabs vinger.«

Hun frygter ikke nej-sidens advarsler om, at tilvalgsordningen vil give et almindeligt flertal i Folketinget mulighed for fremadrettet at melde Danmark ind i yderligere EU-samarbejde på retsområdet. Allerede i dag træffer et almindeligt flertal afgørende beslutninger på hele Danmarks vegne.

»Jeg har fuld tillid til et almindeligt flertal, og jeg mener, at vi som borgere kan være trygge. Det er demokratiets spilleregler, at et almindeligt flertal afgør den førte politik på vegne af borgerne. Det kan så godt være, at jeg ikke kan lide det flertal, men vi har selv sammensat Folketinget gennem demokratiske afstemninger.«

Hele interviewet her.