Et folketingsvalg, en folkeafstemning, en dagpengereform og en flygtningekrise.

2015 har mildest talt været et hektisk år i dansk politik.

Men hvad kan danskerne forvente, og muligvis glæde sig til, af indenrigspolitiske begivenheder i 2016?

Politiko har snakket med Berlingskes politiske kommentator, Thomas Larsen, og Troels Mylenberg, der er politisk kommentator og chefredaktør på Fyns Amt Avis.

De giver her et bud på store indenrigspolitiske begivenheder i det nye år.

Skattereform

Regeringen har lagt op til en skattereform, der skal sænke skatten for folk med laveste arbejdsindkomster.

Men i regeringsgrundlaget fremgår det også, at skatten for alle indkomster skal sænkes med fem procentpoint.

Både Thomas Larsen og Troels Mylenberg peger på skatteforhandlingerne som det helt store højdepunkt i dansk politik i 2016.

»Forhandlingerne om at lette skatten på arbejdet bliver et drama af dimensioner. Det siger jeg ikke for at skrue op for dramaet på forhånd. Men ud fra en klinisk analyse, så må man bare konstatere, at regeringen står ud for kolossale udfordringer på det punkt,« siger Thomas Larsen.

»Det bliver det helt store forårsbrag, som kan risikere at vende op og ned på alt. Det er en regering, som gerne vil have skatten ned i toppen. Det står der i regeringsgrundlaget, og det ville være meget mærkeligt, hvis regeringen stadig ikke skulle have et klart ønske om det,« siger Troels Mylenberg.

Mylenberg peger også på, at Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har været ude med modstridende udmeldinger og garantier, og det kan skabe splid under forhandlingerne.

»Det her bliver en fuldstændig klassisk armlægning mellem tre parter. Vi kan allerede se, at Thulesen Dahl siger, at det ikke kommer til at ske, at sænke topskatteprocenten.«

»Samtidig siger Liberal Alliance, så tæt man kan sige det, uden rigtig at sige det, at man er klar til at vælte regeringen på det her, hvis man ikke bare får hævet grænsen for, hvornår man skal betale topskat, men også får sænket topskatteprocenten,« siger Troels Mylenberg.

Samme udmelding kommer fra Thomas Larsen, der også peger på, at det bliver svært at finde pengene til en gennemslagskraftig skattereform.

»Dels skal regeringen finde finansieringen for overhovedet at kunne gennemføre en skattereform. Og den finansiering er stadig ikke på plads, og der skal findes pænt mange penge, hvis skattereformen overhovedet skal være noget, der batter, og ikke kommer til at være et stort ståhej for ingenting.«

»Dels skal man fra regeringens side finde en parlamentarisk opbakning til at få lettet skatten på arbejdet. Det bliver som udgangspunkt ekstremt svært,« siger Thomas Larsen.

Dansk Folkeparti kom i løbet af efteråret i modvind, da det kom frem, at Finansloven for 2016, som Dansk Folkeparti var med til at forhandle på plads, skar i pensionisters boligydelse.

Og det kan have betydning for skattereformen, lyder det fra Mylenberg.

»Dansk Folkeparti er kommet en smule i klemme omkring boligydelsen. For dem vil det vitterligt være svært at forklare, at man sælger ud for at tilgodese de rigeste. Det vil give Dansk Folkepartis kritikere en nem bane at spille på.«

»Hvis Dansk Folkeparti får forpurret ønsket om at nedsætte topskatteprocenten, så står regeringen og Liberal Alliance i et ordentligt problem,« siger Mylenberg og fortsætter:

»Hvis det omvendt lykkes regeringen at få sænket topskatteprocenten, som Liberal Alliance har et krav om, så vil Dansk Folkeparti endnu en gang skulle stå tilbage og forklare, hvorfor de har givet skattelettelser til de rigeste.«

Ifølge Thomas Larsen kan Løkke kan godt glemme at skue til de røde partier for at finde et flertal, hvis ikke det bliver muligt at forene Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

»Med de spændinger, der er i dansk politik, så vil især Socialdemokraterne være meget forbeholden for at give Løkke en hjælpende hånd, hvis han støder på store problemer med Dansk Folkeparti og Liberal Alliance.«

»Så det her bliver et drama, hvor regeringen kan ende med at ramme muren,« siger Thomas Larsen.

Trepartsforhandlinger

Løkke har indkaldt lønmodtagere og arbejdsgivere til såkaldte trepartsforhandlinger med regeringen, hvor de tre parter skal forsøge at lande større aftale på arbejdsmarkedet.

Trepartforhandlingerne bliver ifølge Thomas Larsen og Troels Mylenberg yderst interessant at følge med i af flere årsager.

»Det bliver utroligt kompliceret. Det er klart, at fagbevægelsen gerne vil have bedre efter- og voksenuddannelser, og det vil være noget, som den nye LO-formand, Lizette Risgaard, vil sætte meget ind på,« siger Thomas Larsen og fortsætter:

»Fra arbejdsgivers side vil man gerne arbejde på, at det skal være lettere at få kvalificeret udenlandsk arbejdskraft til Danmark.«

»Men Løkke og regeringen skal også have noget ud af det. Løkke styrer efter, at man skal blive væsentligt bedre til at få mennesker med udenlandsk baggrund ind på arbejdsmarkedet herhjemme,« siger Thomas Larsen.

I oktober 2015 overtog Lizette Risgaard roret som LO-formand efter Harald Børsting. Efter kun tre dage på posten fyrede hun hele topledelsen i organisationen.

Ifølge Troels Mylenberg kan den nye formand have afgørende betydning for, hvordan trepartsforhandlingerne forløber.

»Det bliver et interessant forløb, fordi der er en ny LO-formand, der skal markere hendes nye position og hendes nye linje,« siger han.

»Hun skal manifestere sig selv, så hun har også et behov for at få nogle resultater hjem. Det ved Løkke også godt. Men jeg tror også, at vi kommer til at se en LO-formand, som har et stærkere medløb i offentligheden og mere opmærksomhed end Harald Børsting. Hun vil få forholdsvis nemt ved at skabe nogle overskrifter, fordi der er så mange, der gerne vil høre, hvad hun egentlig står for,« siger Mylenberg.

Ifølge Thomas Larsen bliver det en stor udfordring at finde fælles fodslag, men han er dog sikker på, at de tre parter lander en aftale.

»De skal nok finde noget, men det hele afhænger af ambitionsniveauet. Man kan måske godt skrue en lille aftale om nogle delelementer sammen, men så bliver det heller ikke noget, der kommer til at batte noget. Og det bliver på ingen måde et kvantespring for integrationen, som alle ellers er enige om, skal forbedres kraftigt,« siger Thomas Lasen.

Troels Mylenberg peger på, at det historisk set har været borgerlige regeringer, der har lavet store aftaler på arbejdsmarkedet, fordi hverken lønmodtagere eller arbejdsgivere har haft høje forventninger til borgerlige regeringer, når det eksempelvis kommer til trepartsforhandlinger.

»Det har man i en anden grad, når det er socialdemokratiske ledet regering. Så jeg vil næsten gå så langt og sige, at selvom det virker paradoksalt, så er det efterhånden en erkendelse, man har gjort sig på Christiansborg, at når der skal laves store arbejdsmarkedsforandringer, så skal det helst sker, når der er en borgerlig regering,« siger han og fortsætter:

»Forventningerne er måske ikke særlig høje, og det gør det tit nemmere at levere nogle resultater. Det svarer til, at man på forhånd ved, at man ikke er parat til at give hinanden noget, men på anden side er alle på den baggrund også interesseret i at få lavet et eller andet.«

Pensionsreform

Som den tredje store ting på den indenrigspolitiske scene skal regeringen forsøge at lande en pensionsreform i foråret 2016, fremgår det i regeringsgrundlaget.

Hovedmålet med reformen er, at andelen af pensionister uden egen opsparing skal reduceres markant.

Ifølge Troels Mylenberg skal en pensionsreform findes på tværs af blokkene, og derfor skal Løkke finde opbakning fra specielt socialdemokraterne, hvis det skal kunne lade sig gøre.

»Regeringen ved godt, at forandringer på pensionsområdet ikke er noget, man kan lave med en blok alene. Det skal hen over midten. Pensioner er ikke noget, man laver forandringer på uden at have socialdemokraterne med,« siger han.

»Det er noget, der rækker så langt frem i tiden, så der er en politisk tradition for, at man ikke begynder at lave det om, så snart der kommer en ny regering. Politikerne har en tradition for i udpræget grad at udvise ansvarlighed på pensionsområdet. Laver man noget, skal der være bred enighed omkring det, fordi det har så lang rækkevidde,« understreger Mylenberg.