Politikerpension udløser ny fejde: »Det er alt for meget«

Regeringen lader politikeres pensionsalder følge folkepensionen – men størrelsen på de lukrative ordninger skal der ikke røres ved. Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten protesterer.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, er med i kritikerkoret, som er imod de nye pensionsregler for folkevalgte: »Det er stadig en alt for favorabel pensionsordning. Det sender et skidt signal,« siger han. Arkivfoto: Nils Meilvang Fold sammen
Læs mere

Netop som regeringen fik landet en aftale om folketingspolitikeres vederlag, buldrer kritikken videre.

Regeringen har ellers hævet politikernes pensionsalder fra at følge efterlønsalderen til nu at skulle gælde fra den dag, almindelige lønmodtagere skal på folkepension.

Men på trods af synkroniseringen af pensionsalderen mellem Folketinget og resten af befolkningen, som er en hjørnesten i aftalen mellem regeringen og Socialdemokraterne, Liberal Alliance, de Radikale og de Konservative, så er det langtfra nok for Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.

De tre partier angriber aftaleparterne for at fastholde størrelsen på Folketingets årlige pensionsindbetaling til politikerne. En indbetaling, der ifølge trekløveret er helt urimelig, og som de nu arbejder på at få ændret.

»Det er stadig en alt for favorabel pensionsordning. Det sender et skidt signal. Vi mener, at folketingsmedlemmers pensionsforhold skal ligne almindelige danskeres, og det kan man ikke sige, at de gør nu. Derfor er det problematisk at fastholde dem,« siger DF-gruppeformand Peter Skaarup.

Pensionsordningen for et medlem af Folketinget går fra 86.598 kr. årligt. Med mere end 20 års anciennitet får man indbetalt 318.472 til pensionen oven i lønnen.

»Det er alt for meget. På tre-fire år i Folketinget optjener man en enormt høj pension i forhold til alle andre,« siger SFs Lisbeth Bech Poulsen.

Pernille Skippper, Enhedslistens politiske ordfører, påpeger, at en folketingspolitiker på fire år kan spare pension op i en størrelse, som ville tage en metalarbejder 25 år: »De pensionsniveauer er helt urimelige. Vi mener, at politikerne både burde gå ned i pension – uden at lønnen bliver hævet,« siger hun.

Claus Hjort: Der er en rimelig balance

Den såkaldte vederlagskommission lagde tidligere i år op til en fornyelse af politikernes lønpakke. Kommissionen foreslog, at man øgede politikernes løn og til gengæld satte pensionen ned. V, S, R, K og SF lovede i 2014 hinanden, at man ville følge kommissionens anbefalinger, men da de var klar i januar, sprang parterne fra aftalen. Mandagens vederlagsaftale er da også væsentligt mindre vidtgående, end kommissionen anbefalede.

Men finansminister Claus Hjort Frederiksen understreger, at man med aftalen har fjernet flere af de ting, der har kunnet falde almindelige borgere for brystet.

»Vi flytter pensionsudbetalinger for ministre og folketingsmedlemmer til folkepensionsalderen, vi fjerner eftervederlaget ved skift fra ét politisk hverv til et andet. Og eftervederlag som minister er sat ned fra 18 til seks måneder. Dermed har vi imødekommet noget af den kritik, der har været,« siger Claus Hjort.

Han synes, at pakken samlet set giver mening: »Der er en rimelig balance, og vi skal se det i en helhed,« siger han om aftalen, der træder i kraft efter næste folketingsvalg.

De tre kritiske partier skal ikke forvente støtte til pensionsoprøret fra LA og R.

De Radikale havde gerne set pensionsindbetalingerne sænket, hvis lønnen til gengæld blev hævet, som kommissionen anbefalede.

»Det vigtigste for os har været at få hævet pensionsalderen og få ryddet op i eftervederlagene. Det er en god lille pakke, når den store løsning ikke har været muligt. Hvis vederlaget blev fastholdt og pensionen samtidig sænket, vil der ske for stor en forringelse i folketingsmedlemmers samlede vederlag,« siger finansordfører Martin Lidegaard.

Simon Emil Ammitzbøll, politisk ordfører for Liberal Alliance, havde gerne set en højere løn som kompensation for en forringet pension.

»Vi synes, at vederlaget skal falde, mens politikerne er aktive – ikke bagefter. Men når ikke det kan lade sig gøre, er denne aftale så god, som den kan blive,« siger han.