Flere partier vil nu smide løsgængeren Jacob Harris ud af det eneste udvalg, han har plads i på Christiansborg: Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget.

Danmarksdemokraterne mener, at det ikke er »optimalt, at en ordfører i et udvalg som digitaliseringsudvalget samtidig mener, at det er inden for skiven at være på sms-tråd med ambassadøren fra Rusland«. 

Sådan skriver partiets politiske ordfører, Kim Edberg Andersen, i en besked til Berlingske, som skal ses i lyset af Jacob Harris’ nylige og meget omdiskuterede møde med Ruslands ambassadør.

Socialdemokratiet ønsker også at fjerne Harris fra udvalget, siger partiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til TV 2.

Det begrunder Stoklund over for TV 2 med, at Harris har udvist en »helt uacceptabel adfærd« ved at have »deltaget på russisk stats-tv og spredt propaganda for Putin og hans lakajer og sagt, at Danmark vil i krig med Rusland«.

Også Mette Abildgaard, Konservatives politiske ordfører, udtaler sig om Harris: 

»Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at han har minimal indsigt og indflydelse på Christiansborg, for vi stoler ganske simpelt ikke på ham,« skriver hun til Berlingske.

Men partierne kan få svært ved at føre deres ønske ud i livet, vurderer professor i offentlig ret Frederik Waage over for Berlingske:

»Han bryder ikke loven, han bryder ikke nogen regler i Folketinget. Han har ytringsfrihed, han må gerne stille sig op på russisk tv,« siger Waage, hvor han ligesom Socialdemokratiet refererer til, at Jacob Harris også for nylig var direkte igennem på russisk stats-tv.

Nem afstemning, svær konsekvens

Frederik Waage understreger, at selv hvis der måtte være bekymring om, at Harris deler for mange oplysninger med russerne, så er det ikke en begrundelse for at udelukke Harris fra et udvalg.

Men han kan »ikke afvise, at man ville kunne ændre på Folketingets forretningsorden,« siger han. 

Forretningsordenen er den, der blandt andet siger, at man ikke må råbe i Folketinget.

Hvis andre politikere ønsker at lave ordenen om, vil det på papiret være nemt, siger Frederik Waage:

Det kræver blot, at et flertal af Folketingets medlemmer vedtager et beslutningsforslag om det.

Men Waage har svært ved at se for sig, at ordenen bliver ændret blot for at smide Jacob Harris ud af et udvalg. 

Man må nemlig ikke forskelsbehandle folketingsmedlemmer, bare fordi de er løsgængere, siger forskeren. Det følger af grundloven.

»Jeg mener, det vil være ret kompliceret, hvis man vil rykke ved nogle af de balancer, der sikrer løsgængernes rettigheder,« lyder det.

Derfor bliver også denne mulighed »op ad bakke« for Harris’ kritikere, siger Frederik Waage.

Til gengæld forudser juraprofessoren et andet mere muligt scenario for Jacob Harris, som mere diskret kan pille ved hans muligheder på Christiansborg.

Den sandsynlige løsning

Ifølge Frederik Waage »bliver løsningen sandsynligvis«, at regeringen sørger for at gøre Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget til et »ikke særligt velinformeret« udvalg fremover.

Det skal forstås sådan, at regeringen selv kan vælge, hvem de vil videregive informationer til i Folketinget.

»Regeringen har ikke nogen pligt til at give alle oplysninger til Folketinget,« siger Frederik Waage.

For nogle uger siden deltog Jacob Harris som medlem af Erhvervs- og Digitaliseringsudvalget i en briefing fra regeringen om det store læk af cpr-numre. 

Det mener Frederik Waage kan undgås fremover, selvom man ikke kan fjerne Harris fra udvalget:

»Jeg tror, at der er nogle oplysninger, der fremover blot kommer til at gå til et andet udvalg, hvor Harris ikke sidder,« siger han.

Waage henviser desuden til, at der hviler flere øjne på, hvilke informationer der skal videregives i Folketinget og til hvem.

»Forsvarets Efterretningstjeneste vil sandsynligvis sikre sig, at briefinger om Danmarks digitale infrastruktur og lignende fremover sker til partilederne – eller et andet sted, hvor Harris ikke sidder med,« siger Frederik Waage.

Jacob Harris er blevet forelagt kritikken og henviser til sit seneste opslag på Facebook. Han mener, at Danmark bevæger sig i en »diktatorisk« retning, når politiske modstandere begynder at tale om at fjerne folkevalgte, alene fordi de har holdninger, der går imod regeringens.