Politikerne og martyren fra Mjølnerparken

På Christiansborg er både den aktuelle retssag mod Omar El-Husseins mulige hjælpere og TV 2s moskéafsløringer med til at understrege, at Danmark stadig står over for en enorm udfordring med at tackle bandekriminalitet og radikalisering.

»På Christiansborg er både den aktuelle retssag mod Omar El-Husseins mulige hjælpere og TV 2s moskéafsløringer med til at understrege, at Danmark stadig står over for en enorm udfordring med at tackle bandekriminalitet og radikalisering,« skriver Berlingskes politiske kommentator Thomas Larsen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

På Christiansborg kæmper flere partier med at udtænke svar på, hvordan samfundet bedre kan gardere sig imod bandekriminalitet og radikalisering i moskeer, som i de værste tilfælde smelter sammen og øger terrortruslen.

For politikerne har den seneste tid understreget, at der skal udvikles et stærkere værn mod bandekriminalitet og de moskeer, hvor imamer vender ryggen til det omgivende samfund og modarbejder integrationen.

Den forløbne uge har givet indblik i, hvor galt det kan gå, når katastrofen fuldbyrdes. Her åbnede retssagen mod fire unge mænd, som er tiltalt for at have bistået Omar El-Hussein under terrorattentatet i 2015, da han først dræbte filminstruktør Finn Nørgaard på Østerbro og senere Dan Uzan foran synagogen i det indre København. De fire er tiltalt efter straffelovens terrorparagraf og risikerer fængsel på livstid, hvis de dømmes.

For mange er det forstemmende at få genoplivet minderne om attentatet. I et interview med DR udtalte Dan Asmussen, formand for Det Jødiske Samfund, at han helst ville tro, at El-Hussein var en enlig ulv. Omvendt har han ikke glemt, hvordan sortklædte mænd gav opbakning til El-Hussein.

»Ved morderens begravelse ude i Brøndbyøster var der hundredvis af personer, der tiljublede ham som en helt. Jeg skal ikke lægge skjul på, at det hos mig skabte en vis usikkerhed om, hvorvidt andre personer i Danmark kunne gøre det samme,« konstaterede Dan Asmussen og tilføjede:

»Hvis man er socialt marginaliseret, hvis der er ting, som går rigtigt skidt i ens tilværelse, og man så oplever en kultur, hvor man opfordres og anerkendes for at gennemføre den slags handlinger, så kan jeg godt være bekymret for, at nogen tænker, at her er vejen til anerkendelse for én selv og ens familie.«

Ser vi på reaktionen hos Omar El-Husseins venner, er der grund til bekymring. Da TV 2 bragte et interview med en »talsmand« for det kriminelle miljø i Mjølnerparken, var budskabet, at El-Hussein bestemt ikke var en terrorist.

»Han var et menneske som alle os andre. Jeg ser ikke en terrorhandling i det, han har gjort. Det kan godt være, at der måske var nogle mennesker, der døde i sagen, som jeg også ser som en tragisk episode, men det er ikke på den måde, at han er gået ind og har været til fare for selve landet Danmark eller for almindelige borgere,« lød det.

Tankevækkende nok mente »talsmanden« heller ikke, at El-Hussein havde fået en retfærdig behandling: »Jeg synes ikke, han har fået en fair behandling på den måde, at han skulle skydes ned med 35 kugler, når han så ikke skyder i det øjeblik mod politiet. Han kunne jo godt være blevet anholdt,« lød det.

Udtalelserne ligger i forlængelse af reaktionen fra Omar El-Husseins mor, som har klaget til Rigsadvokaten.

»Hun mener, at den måde, det foregik på, mere eller mindre svarer til en likvidering,« forklarede familiens advokat, Niels Christian Strauss.

Man kan have forskellige holdninger til disse reaktioner fra El-Husseins venner og familie, men den indiskutable udfordring er, at El-Husseins »brødre« stadig er derude. Trods en målrettet indsats fra politiets side findes de unge kriminelle. Alene i de seneste dage har Ekstra Bladet kunnet rapportere om en ny bande – »Black Jackets« – som er involveret i en ny sag om grov pengeafpresning og vidnetrusler mod en 45-årig familiefar og forretningsmand. En af de anholdte er tidligere dømt i forbindelse med et røveri mod en hjemmeværnsmand, hvor røverne fik fat i den automatriffel, som senere blev brugt af Omar El-Hussein.

Også de ekstreme fundamentalistiske miljøer lever i bedste velgående. I går holdt Hizb ut-Tahrir stormøde i protest mod TV 2-dokumentarserien »Moskeerne bag sløret«, som har givet et unikt og bekymrende indblik i de lukkede moskeer. Mødet blev – næsten som en provokation – afviklet i Masjid Al-Faruq-moskéen på Nørrebro, hvor muslimer med radikale holdninger møder op, og hvor Omar El-Hussein kom kort før sine attentater.

På Christiansborg er både den aktuelle retssag mod Omar El-Husseins mulige hjælpere og TV 2s moskéafsløringer med til at understrege, at Danmark stadig står over for en enorm udfordring med at tackle bandekriminalitet og radikalisering. Taler man med de politikere, som har viden om disse forhold, svarer de med én stemme, at netop relationen mellem de unge kriminelle og de ekstremistiske miljøer er en af de mest afgørende trusler, præcis som man har set det i bl.a. Frankrig og Belgien, hvor unge kriminelle pludselig bruger deres våbentræning og voldsparathed som led i et fundamentalistisk inspireret angreb.

Her i Berlingske har S-formand Mette Frederiksen åbnet for en kulturel frihedskamp for unge muslimer, som skal kunne vokse op uden social kontrol og formørkede religiøse dogmer.

Mette Frederiksen mener, at unge muslimer, som føler sig fanget i religiøse miljøer, skal kunne tilbydes en ny identitet og adresse. Hun vil også kunne afvise imamer ved grænsen, hvis de tidligere har talt imod demokrati eller opfordret til vold i andre lande. Hun vil gerne lukke den omstridte Grimhøjmoské, hvis det er muligt, og hun vil have, at udenlandske prædikanter skal tage et kursus eller tilegne sig et certifikat, før de kan prædike i Danmark. Endelig vil hun sikre flere penge til landets krisecentre, så der kommer flere pladser til voldsramte muslimske kvinder. Mette Frederiksens udspil får det nok svært, da eksperter har påpeget, at flere af forslagene er næsten umulige at gennemføre.

I regeringen arbejder bl.a. justitsminister Søren Pind og udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg netop nu på nye antiradikaliserings-udspil, hvor målet er at kunne gå mere målrettet og effektivt op mod både kriminalitet og radikale miljøer.

På tegnebrættet er bl.a. mere offensive tiltag over for de imamer, der prædiker had og intolerance, men det overvejes også, hvordan man i højere grad vil kunne ramme de ekstreme religiøse miljøer på deres økonomi, skatteforhold, tilladelser osv. Det arbejde følges tæt af Dansk Folkeparti, som i lang tid har efterlyst langt mere direkte tiltag overfor de ekstreme islamiske miljøer i en række af landets større byer.